Om
immunfluorescens-test for Borrelia burgdorferi, på
Bowen
RTI
kaldet (Q-)RIBb© eller FAT
- og om Marie Kroun’s forsknings-projekt:
Immun-fluorescens
teknikken (andre betegnelser er IFT= IF-test, IFA = IF Assay)
for
borrelia er slet ikke nogen ny teknik, hverken i direkte (1,2,3) eller
indirekte (4,5) form. Denne type test har for Borrelia
burgdorferi f.eks.
været anvendt i Europa siden ca.
1983 (4), og i USA fra umiddelbart efter at bakterien blev fundet i
flåterne
første gang, men test-metoden er meget ældre for diverse andre
mikrober.
Lederen af Bowen RTI – JoAnne
Whitaker – var
faktisk en af pionererne i udvikling af denne type test for difteri
(corynebacterium diphteriae), kighoste (Bordetella pertussis) og
patogene
colibakterier (E. coli) cirka 1960, hvilket fremgår af hendes
curriculum, men
hendes publikationer om dette emne kan desværre ikke findes via Medline
online,
der først starter i 1966 !
Princippet ved IFA:
er
relativt simpelt, det bygger på at ANTISTOF
(=immunoglobulin) passer som
nøgle i en lås med det ANTIGEN der har udløst dannelse af det.
Kobler man
nu et farvestof – ved IFA testen er det et fluorescerende stof der
lyser op når
det belyses med en bestemt bølgelængde lys – til antistoffet, så kan en
evt.
reaktion mellem ANTIGEN og ANTISTOF let synliggøres i mikroskopet.
Et andet
(brunt) farvestof anvendes til specifik histologisk (immunhistokemi)
undersøgelse, som bruges meget i patologien f.eks. til type-bestemmelse
af
blodceller og som ikke kræver special-mikroskop, til gengæld skal
reagenserne
kunne virke sammen med de fikseringsvæsker m.v. der anvendes i
patologien og
kan ikke bruges på LEVENDE materiale !
Nogle
antistoffer er uspecifikke (ligesom en hovednøgle
kan passe i mange
låse), mens andre er meget specifikke (ligesom en
nøgle der KUN passer i
én enkelt lås). Det
kaldes krydsreaktion,
når et antistof kan reagere med flere forskellige mikroorganismer.
Det er
naturligvis ønskeligt at kunne bruge et eller flere helt mikrobe
specifikke
antistoffer, så man er sikker på hvad det er man påviser, men det er
ikke altid
praktisk muligt af skaffe !
IFA testen kan laves i to
varianter,
afhængig af immunoglobulin (=ANTISTOF) KILDEN:
1. direkte IFA (påvisning af mikroben direkte i
materiale fra patienten):
Serum / plasma fra et
laboratorie-dyr, som man enten har
inficeret naturligt med mikroben eller evt. har vaccineret med et
passende
mikrobe specifikt ANTIGEN (vaccinen Lymerix indeholder f.eks. et Borrelia
burgdorferi specifikt antigen betegnet ospA), så dyret
danner antistof mod
de(t) antigen(er).
Det f.eks. for Borrelia burgdorferi
ANTISTOF specifikke og
rige serum fra dyret plus farvestof tilsættes herefter til PATIENTENS
prøve
og hvis (dyrets) ANTISTOF finder sin ’lås’ = passende ANTIGEN
struktur(er) i
patient prøven, så vil koblingen (immun-kompleksdannelsen) blive synlig
vha.
farvestoffet og kan fotograferes.
Testen kan forfines ved at lave en fortyndings-række (titrering).
Hvis der
er meget ANTIGEN i patientens oprindelige prøve kan den tåle mange
fortyndinger
uden at antigen-antistof-dannelsen forsvinder. Titer svaret er den
sidste
fortynding, hvor antigen-antistof reaktion stadig kunne påvises og er
således
et udtryk for MÆNGDEN af ANTIGEN der var tilstede i den oprindelige
prøve
- det er
sådan Bowen RTIs Q-RIBb©test udføres !
eller
2. indirekte IFA (påvisning af antistof (= skyggen
af mikroben) i patientens
serum/plasma):
Serum / plasma fra en patient
(sygt menneske eller dyr)
hos hvem man mistænker infektion med en bestemt mikrobe
(det kan
være som at lede efter en nål i en høstak at vælge den rigtige mikrobe
at
undersøge for !) plus farvestoffet tilsættes til en
laboratorie-kultur af
mikrober. Er der ANTISTOF i patientens blod, som
passer til de mikrober man anvender
i testen, så vil koblingen mellem ANTISTOFog det valgte ANTIGEN blive
synlig
vha. farvestoffet og kan evt. fotograferes som bevis !
Problemer
der skal løses ved
anvendelse af IFA testen:
Den
første procedure – direkte IFA
– at
inficere / vaccinere et laboratorie dyr, som er avlet under isolerede /
sterile
forhold, så de er såkaldt patogen fri, hvorved dyret stimuleres til at
danne
passende antistoffer som vi kan bruge i testen – kræver ’blot’ adgang
til
sådanne laboratorie dyr (det kan købes), passende mikrober (dem får man
fra
patient materiale og undersøger med andre metoder (eks. PCR) så man ved
hvad
man har med at gøre !), samt farvestof der kan reagere med antistof
(kan
købes).
Den
anden procedure – indirekte IFA – er behæftet med
langt flere problemer, især kan det desværre være uhyre vanskeligt at
anskaffe
og opretholde vækst af en passende række af mikrobielle kulturer i
laboratoriet, som jo er noget helt andet end når mikroberne vokser i
deres
naturlige miljø – pattedyrsværten eller flåten !
Borrelia kan vokse både intracellulært
og
ekstracellulært; ekstracellulært er Borrelia meget krævende mht.
dyrkningsmedie
og gror meget langsomt under normale laboratorie forhold. Borrelia
vokser bedst
ved omkring 34 grader, ved stuetemperatur kommer der måske først vækst
efter
mange uger til måneder, hvis den overhovedet vil vokse og det er svært
at undgå
forurening = overvækst af mindre krævende bakterier !
– og værre – Borrelia er tilmed kendt for antigen-variation dvs. den
ændrer sin
overflade alt efter om den vokser i en pattedyrs vært eller i flåten /
laboratoriet – dvs. efter blot få generationers dyrkning i laboratoriet
udtrykker bakterien måske ikke længere nogen af de antigener på dens
overflade,
som bakterien KUN udtrykker når den gror i pattedyrsværten.
MANGLER
laboratorie-kulturen de Borrelia antigener, som
patienten har dannet antistoffer imod, så bliver testen falsk negativ !
Alle
de intracellulære mikrober SKAL dyrkes på en
passende cellekultur, hvilket er endnu mere besværligt:
Dyrkning
af Borrelia burgdorferi på
cellekultur (muse
fibroblaster) er foreslået og kunne måske sikre lidt større
lighed med
vækstforholdene i pattedyrsværten og dermed større stabilitet i
overflade
antigen besætningen ?
Rickettsia vokser i karvægsceller
(endothel). Ehrlichia
i hvide blodceller (leukocytter) = immunceller (HGE i granulocytter,
HME i
monocytære celler). Babesia i
røde blodceller (erythrocyter).
Hvis
mikroberne kan inficere dyr – det kan alle de
flåtbårne, deres hovedværter er jo dyr ! – kan man bruge immunhæmmede
forsøgsdyr [fjerne milten, steroid behandling,
strålebehandling, genetisk
immundefekte varianter (SCID mus)] – som får en langt højere PARASITÆMI
GRAD
end immun kompetente mennesker, så der bliver MANGE af parasitterne at
høste af
til testen.
Sådan
’naturlig infektion’ efterligner naturligvis
forholdene i menneske-værten langt bedre end alm. dyrkning i
laboratoriet.
Dertil kommer at der
findes MANGE undertyper af
hver eneste mikrobe – som i
deres overfladestruktur (udseende) kan ligne hinanden mere eller
mindre,
ligesom enæggede tvillinger ligner hinanden mere end toæggede
tvillinger og
deres andre søskende og ligesom der kan være stor forskel på menneskers
’typiske’ udseende rundt omkring i verden (forskelle mht. hudfarve,
øjenfarve,
hårfarve, hårstruktur etc.), så kan der også for mikroberne være
temmelig store
forskelle i type (lokale varianter) fra sted til sted – men de regnes
stadig
til samme art ! - også selvom de ikke
opfører sig
helt ens ! – ligesom nogle mennesker har
voldelige tendenser, andre
ikke – sådan er der også forskel på mikrobers angrebslyst ! – og
ligesom vold
blandt mennesker ofte provokeres af særlige faktorer, så skal der måske
ganske
særlige vækst forhold til for at en mikrobe udtrykker sine helt
specielle
kendetegn !
Nogle
mikrober – det gælder f.eks. Borrelia – ændrer faktisk
deres overflade ANTIGEN besætning alt efter hvilke forhold de gror
under
(temperatur, pH, mængde og type af næringsstof). Det kaldes antigen-variation,
mere om det senere.
Hvis
man ønsker at kunne påvise antistoffer mod ALLE
VARIANTER af ALLE MIKROBERS UNDERTYPER ved indirekte IFA, skal man
måske ikke
alene kunne skaffe sig og opretholde kulturer af mange forskellige
varianter af
flere mikrober, man skal også kende varianternes indbyrdes forskelle og
ikke
mindst den variation i deres overflade, der kan forekomme som følge af
de
anderledes vækstbetingelser i laboratoriet end de har i deres
pattedyrsværter,
som giver usikkerhed i test-resultatet.
Er der
stor lighed (= krydsreaktion) mellem mange undertyper
i en nært beslægtet mikrobe-familie kan man, når testen er positiv,
naturligvis
ikke udtale sig om HVILKEN af undertyperne det nu lige har været der
udløste
infektionen og dermed antistof-reaktionen hos patienten !
= testen har for lav specificitet, den fanger ’for meget’
(falsk positiv).
Nogle
af de antigener man bruger i laboratorie tests er
meget lidt specifikke, f.eks. bruger man i Weil-Felix testen for
Rickettsia
PROTEUS antigen, som er en helt anden mikrobefamilie, men som har visse
fælles
overfladetræk (antigener) med RICKETTSIA, fordi det er meget lettere at
få fat
i og dyrke Proteus i laboratoriet end Rickettsia ! – det betyder
naturligvis at
testen så både vil finde nogle Rickettsia typer = dem der udtrykker de
samme
antigener som Proteus, men den vil ikke nødvendigvis finde alle
Rickettsia, der
kunne godt være varianter af Rickettsia der ikke udtrykker de fælles
overfladeantigener med Proteus, og udtrykkes et antigen ikke,
så stimuleres
patienten ikke til at danne antistof og så vil vores Proteus test
naturligvis
ikke finde noget antistof i patientens blod, dvs. resultatet
er falsk
negativ !
Proteus testen vil naturligvis først og fremmest finde
Proteus antistoffer,
som pt. kan have dannet ved f.eks. en urinvejsinfektion !
– så når
ANTISTOF-testen med lav specificitet er positiv kan man slet ikke være
sikker
på at pt. har mødt f.eks. Rickettsia (falsk positiv) !
En
patient med dårlig immunfunktion kan måske slet
ikke få gang i antistof-produktion uanset hvor meget den end stimuleres. Immundefekt kan være medfødt eller
erhvervet (EBV, CMV, HIV, andre immunhæmmende infektioner,
immunhæmmende forgiftning
f.eks. med tungmetaller) – derfor bør udredning af kronisk inficerede
patienter
omfatte UDREDNING FOR IMMUNDEFEKT.
Mere
om specielt Borrelia’s tricks til at snyde værtens
immunsystem nedenfor.
Der er
naturligvis ETISKE betænkeligheder ved al brug af forsøgsdyr
– nogen
mennesker er meget imod det, også selvom det tjener til diagnostisk
eller
behandling af syge mennesker !
Det
koster mange penge at opretholde passende mikrobielle kulturer i
laboratoriet
til den indirekte IFA henholdsvis dyr der kan
producere de nødvendige
antistoffer til den direkte IFA.
IFA
metoden kræver desuden adgang til temmelig dyrt teknisk udstyr – fluorescens plus
mørkefelts-mikroskop med video-adapter og PC til billedbehandling, samt
ikke
mindst trænede mikroskopister, dvs. metoden er meget dyr i
arbejdskraft.
IFA
kan derfor IKKE udføres i STOR rutinemæssig stil – og det er nødvendig
hvis det
skal kunne BETALE SIG for et kommercielt laboratorie, der jo er
afhængig af sin
indtjening og profit til aktionærerne, at opretholde testmetoden – så
denne
teknik anvendes mest på forsknings-laboratorier, der får pengene til
arbejdet
bevilget fra fonde / staten – som naturligvis forbeholder
test-kapaciteten til
deres specielt udvalgte forsøgs-grupper for de får ikke ekstra betaling
for
arbejdet / materialer !
På
Bowen RTI – som
forsøger at udvikle IFA metoden for Borrelia burgdorferi,
så den KAN
komme til at udføres rimelig nemt, rutinemæssigt i større stil –
anvendes det
mest moderne tekniske udstyr – dels mikroskop med mulighed for
meget hurtigt at kunne skifte mellem fluorescens og
fase-kontrast-mikroskopi og
med video-mikro-fotografi via PC.
Dermed
har man mulighed for at kunne
tage næsten samtidige billeder med forskellige mikroskopi metoder og
Bowen RTI
kan derfor på meget elegant vis levere bevis for evt. positive fund i
form af
billeder af det de kan se i mikroskopet !
Derved
kan brugeren af undersøgelsen let få at se hvordan det, der reagerer
positivt
(grønt) i IF-testen, faktisk ser ud som det ligger imellem levende
blodceller;
et syn der nogenlunde vil svare til hvad man kan få at se i mikroskopi
af et
simpelt ufarvet våd-dråbe blod præparat !
Det er
grunden til at jeg – som desværre endnu ikke har adgang til hverken
fluorescens-mikroskop
eller laboratorie-faciliteter– i mit pilot-projekt valgte at forsøge
blot at se
efter om jeg kunne finde lignende strukturer i blodet som en slags
’kontrol’ af
det som kommer billeder af fra Bowen RTI, simpelthen i mangel af bedre
muligheder.
Erfaringen
har vist at det faktisk er LET at finde sådanne bevægelige ’granulerede
cellulære strukturer’ i blodet fra folk hvis sygehistorie og
symptomdagbog
peger på persisterende aktiv Borreliose ! – det tager mig ofte kun
omkring 15
minutter til 1 times alm. mikroskopi. Mit mikroskopiske og fototekniske
udstyr
lader meget tilbage at ønske, men jeg kan dog producere billeder og
korte videoer
af hvad jeg ser – eksempler på det vises i mit York2003
foredrag i PowerPoint
– desuden kigger patienten med i mikroskopet, så de med deres egne øjne
ser
hvad jeg ser og de får naturligvis kopi af billeder og video, samt
resultatet
fra Bowen RTI.
Der er
STADIG tale om udforskning / karakterisering / beskrivelse / forbedring
af
Q-RIBb©TESTEN på Bowen RTI – dvs. metoden er ENDNU IKKE
OFFICIELT FDA GODKENDT TIL DIAGNOSTISK af
Borreliose – men de foreløbige resultater tyder meget på at det vil den
kunne
blive engang i fremtiden – ellers ville vi naturligvis ikke fortsætte
med at
undersøge og forbedre testen ! – men det at den ikke er godkendt og
arbejderne
ikke er publiceret endnu, betyder at de fleste danske læger afviser
resultatet
af den – ofte uden at gøre sig den ulejlighed for patientens skyld at
sætte sig
ind i den videnskabelige baggrund testmetoden og selvstændigt danne sig
en
mening om den ! – henvender sig i stedet til den danske ekspert der har
udviklet den danske serologiske test for Borrelia som naturligvis er
ked af at
man stiller spørgsmål ved dens pålidelighed !
Fordi
testen ikke er godkendt tester jeg KUN patienter, der kan / ønsker at
deltage
fuldt og helt i mit forsknings projekt, med alt hvad det betyder af
arbejde i
form af dagbogs-føring m.v. – dette projekt er meget krævende
både for patienterne og
mig og pga. sygdom er min arbejdskapacitet meget begrænset og svingende
og
projektet vanskeligt for mig at gennemføre efter planen !
Mit
mål i fase 2 er at undersøge om der i en større gruppe patienter skulle
findes
korrelation mellem Q-RIBb© titeren henholdsvis antallet af bevægelige
’granulerede cellulære strukturer’ i blodet og patientens symptomer over en rimelig lang (5 år)
opfølgnings tid ! – med andre ord undersøge om
test-resultatet afspejler
sygdomsaktiviteten – sådan som pilot-projektet har antydet,
men på alt for
få patienter til at det kan generaliseres !
Det er
IKKE et behandlings-projekt – det står altså patienten frit for om og
hvordan
de vil behandles og af hvem – men jeg vil gerne via dagbogen samle
erfaringer
uanset hvad patienten vælger at gøre. Jeg har dog begrænsede muligheder
for at kunne ordinere
antibiotika til de der måtte ønske dette. Jeg har ikke adgang til
intravenøs
medicin, eller stoffer der IKKE er registreret her i landet ! Da der
føres symptom dagbog i hele projektets
forløb, holdes der MERE øje med såvel virkning, som evt. bivirkninger
af
behandlingen, end det normalt er tilfældet ved behandling af infektioner
–
og jeg kan gribe ind med supplerende undersøgelser hvis
behandlings-forløbet
skulle adskiller sig fra det ’sædvanlige’ – i tilfælde af langsomt
respons er
der nemlig ofte blandings-infektion, som ikke blev påvist ved første
undersøgelse, viser de foreløbige erfaringer !
Om borrelia’s L-form / cysteform:
L-formen
af borrelia dannes – såvel in vivo (8-9), som in vitro – så snart
miljøet
bliver ugunstigt for spirokæte formen, f.eks. når patienten begynder at
danner
antistoffer, mangel på nærings-stof / i spinalvæske / i destilleret
vand, ved
behandling med antibiotika (7-16) og borrelia kan om nødvendigt skrue
helt ned
for sit stofskifte (13) og ’gå i dvale’ og mikroben kan formentlig
overleve i
årevis i denne inaktive form – hvilket nok er en meget hensigtsmæssig
måde for
mikroben at overleve på, mens den opholder sig i flåten, hvor der jo
kan gå mange
måneder til år imellem flåtens blodmåltider og dermed tilførsel af
nødvendige
friske næringsstoffer. Borrelia
er naturligvis
upåvirkelig af antibiotisk behandling i hviletilstanden, for der er jo
ikke er
gang i nogen af de metaboliske processer som antibiotika kan gribe ind
i !
De hyppige fund af cysteformen af borrelia i blodet med Bowen RTIs
RIBb© test
hos patienter mistænkt for persisterende aktiv borreliose, forklarer et
stort
paradoks. I årtier har man undret sig over, at en mikrobe der overføres
med
blodsugende vektor(er), så sjældent var at finde i blodet, især i sen
fase af
sygdommen. L-formen af Borrelia garinii nu er vist at være
infektiøs i
museforsøg (17).
L-formen af borrelia (og andre spirokætoser) forklarer såvel latens
perioder,
en vis cyklicitet i symptomerne, samt gentagne tilbagefald efter ophør
efter
antibiotisk behandling, hvis ikke immunsystemet selv er i stand til at
holde
infektionen under kontrol. Et vigtigt spørgsmål er dog stadig
uafklaret,
hvorfor finder den PCR-test man sædvanligvis anvender til påvisning af
borrelia
tilsyneladende dårligt / ikke L-formen? … Brorson (14) fandt RNA, ikke
DNA i
cysterne (rød-orange farvning med acridin orange) og hvis arveanlægget
videregives
i form af RNA i stedet for DNA i stil med visse virus (HIV), vil det
kunne
forklare hvorfor de vanlige DNA baserede PCR test fejler ?
En
engelsk forskningsgruppe jeg deltager i på sidelinien, arbejder med
afklaring
af dette og har netop fået bevilget midler til at kunne igangsætte de
første
undersøgelser..
L-formen
(cyste-formen) - dengang kaldet ’granules’ - af syfilis, relapsing
fever
borrelia (B. duttoni), Borrelia vincentii, bronchiale spirokæter,
Leptospira m.fl.
(se de historiske
referencer (ufærdig), se også LymeRICK søg
”history”), bl.a. Fantham,
Leishman, Hampp, Ritchie) har faktisk været kendt (og tegnet /
fotograferet) igennem
næsten et århundrede.
Lige
så længe spirokæternes granules har været kendt, har man diskuteret
deres
mulige funktion.
Nogle
observationer for næsten 100 år siden (Balfour
Det
krævede meget stor tålmodighed at kunne observere disse ting i
mikroskopet og
observationerne blev forkastet at mindre ihærdige forskere der ikke
kunne
genfinde det, så i mange årtier vandt den fejlagtige opfattelse, at
granula
blot var et nedbrydnings (degenerativt) fænomen, hvilket også var en
nærliggende antagelse, når man blot kiggede på FIKSERET materiale og
dermed
ikke kunne se, at disse strukturer var selvstændigt bevægelige =
levende
organismer – jf. video-optagelse.
Hampp
udførte i 1946-48 mørkefelts og elektronmikroskopi af forskellige
spirokæter og
beskrev at der efter hele 31 mdr. pludselig kunne ses
spirokæter i materiale
hvor der før kun havde været granula tilstede og de gamle
teorier blev igen
støvet af uden at vinde generelt indpas, indtil Brorsons beskrev i 1998
(14),
at der indeni L-formen kan dannes op til mindst 5 nye
spirokæter, dvs. i
hvert fald den ’unge borrelia cyste’ har bl.a. reproduktiv funktion.
Nye
spirokæter under dannelse er antagelig velbeskyttet bag cystemembranen,
så ved
antibiotisk behandling bør der nok satses på medikamenter med en god
evne til
at trænge over cellemembraner. Metronidazol synes at kunne forhindre
dannelsen
af funktions-duelige spirokæter (18), og har heldigvis også en god
indtrængning
over membraner, men er desværre ikke uden bivirkninger. Brorsons
viste også
at spirokæterne meget hurtigt omdannes til cysteform, når de puttes i
destilleret vand eller spinalvæske (16), hvilket nok ofte kan forklare
mangel
på påviselige antistoffer mod borrelia i spinalvæsken (CSF,
mere om
antistof-test senere) trods klinisk neuroborreliose
og de viste
at cyster af
borrelia kunne
tilbagedannes til mobile spirokæter igen - i løbet af ca. 9 dage (unge
cyster)
op til 4 uger
(ældre cyster) - efter
tilbageførsel til et beriget vækstmedie igen. Alban m.fl. viste at
omdannelsen
til cyster sker mere gradvis efterhånden som næringsstoffer i
vækstmediet
slipper op (13).
Mange samstemmende
observationer i nyere tid fra begge sider af
Atlanten (!) bekræfter altså til fulde de gamle gutters beskrivelser –
og i dag
kan det videofilmes ! – og det ser ud til at disse fascinerende
mikrober
veksler mellem at være i deres granula (~sporer?) og spirokæte (slange)
form –
som det blev tegnet af Hindle
i
1912 !
Sammenligner
man nu fase-kontrast mikroskopi billederne af Borrelia’s L-former fra
Bowen
RTI, med diverse billeder af spirokæternes L-former, f.eks. taget med
elektron-mikroskop (Hampp, Ritchie, Praec-Mursic m.fl.), så er ligheden
ganske
slående. Sammenlignende billeder og diverse uddrag af litteratur, samt
historisk oversigt over viden om borreliose, før sygdommen blev
beskrevet i USA
af Allen Steere sidst i 70’erne, kan findes online på LymeRICK.
Der
findes også i LymeRICK
henvisning til en oversigt over de efterhånden mange publicerede
tilfælde af PCR-
dyrknings og/eller mikroskopi verificerede tilfælde af persisterende
borreliose
efter antibiotisk behandling.
Som det ses
havde ganske mange af disse publicerede kronisk borreliose tilfælde
fået en
eller flere kortere eller længere antibiotiske behandlinger før
tilbagefald af
borreliose verificeret med de bedste metoder der findes ídag !
Læs sygehistorien
beskrevet af
Haupl m.fl.
(som indeholder mange citater fra artikler oversat til dansk !).
Paradoksalt
nok blev denne patient, der først i forløbet var seropositiv, senere seronegativ for borrelia
antistof på de
konventionelle antistof-test for borreliose, selv når man undersøgte
overfor
den specifikke bakterie man havde dyrket fra patienten !!! – til trods
for
senere DYRKNINGS såvel som PCR-verificeret persisterende aktiv Borrelia
infektion og trods gentagne VIRKNINGSFULDE
antibiotika kure af længere og mere intensiv art end man
vanligvis
ordinerer til Borreliose her i Danmark !
Patienten
udviste positiv cellulær immunitet overfor ospA, der svingede med
sygdomsaktiviteten, selvom der ikke var antistoffer mod samme antigen !
Mit
foredrag med live videomikroskopi i York 2003 bar frugt; fundene er
siden
blevet bekræftet fra anden side:
se
Andy
Wright’s high-resultution video-mikroskopi optagelser (51 Mb, kræver Windows Media Player
7+)
Om usikkerheden ved Borrelia
serologi:
Når man
tester for antistoffer mod Borrelia er det meget væsentligt at huske på
følgende forhold:
1. Langt
fra alle sene
borreliose patienter danner antistoffer mod borrelia og nogle holder
åbenbart op med at danne
antistof i sen fase af infektionen selv trods DYRKNINGS verificeret
persisterende infektion og trods flere antibiotika kure, der burde have
helbredt infektionen efter gængs opfattelse! – om
mulige forklaringer
på det fænomen se nedenfor.
2. Flagellin antigenet er IKKE
specifikt for Borrelia burgdorferi
alene,
idet der er andre
spirokæter der også har lignende flageller på deres overflade. Derfor
er
antistof mod flagellin (anti-flagellin) IKKE så velegnet til direkte
påvisning
af Borrelia burgdorferi i materiale fra patienten. Flagellin
ANTISTOF
er det ENESTE som den danske ELISA antistof test – udviklet af Klaus
Hansen –
undersøger for ! Flagel-antistof testen for borrelia er –
ifald den er
positiv – kun anvendelig til at bekræfte en klinisk mistanke
om
forudgående eksposition for borrelia, eller til at bekræfte nylig
infektion,
hvis der kan konstateres titer stigning tidligt i
sygdomsforløbet !
Det kan let føre til fejl
diagnosticering hvis flagellin testen udføres, når der ikke er en
typisk
sygehistorie for borreliose !
Flagel-antistof testen for Borrelia bør derfor aldrig tages UDEN at
sygehistorien klart indicerer det. Vil man endelig udføre
antistof-undersøgelse
for Borrelia, så er Western blot en hel del bedre end ELISA (EIA), idet
den kan
påvise for Borrelia burgdorferi SPECIFIKKE
antistoffer (f.eks. ospA, B
eller C …).
Desværre er der mange læger, der ikke ved nok om Borreliose eller som
ikke
giver sig tid nok til at få godt fat på hele sygehistorien, dvs.
livshistorien,
for sygdommen formentlig kan ligge latent i årevis efter indpodning og
dukker
måske først op ved immunhæmning langt senere i livet ?!
Patienten fortæller næppe spontant
lægen om flåtbid og evt. erythema migrans udslet der ligger måneder,
til år til
måske endda årtier tilbage, sådanne oplysninger kommer kun frem, hvis
sygehistorien får lægen til at tænke på borreliose og dermed stille de
relevante nøgle-spørgsmål til patienten.
NB! Manglende erindring hos patienten om flåtbid udelukker ikke
muligheden for
flåtbåren infektion – kun mellem
32% og 79% af seropositive Borrelia patienter i to større
patient-grupper
rapporterede et forudgående flåtbid. I den gruppe der inkluderede
patienter med
den tidligste og hyppigste kliniske manifestation af Borreliose – erythema migrans – var der
naturligvis flere
patienter der huskede et forudgående flåtbid end der var i gruppen af
neuroborreliose patienter, hvor der typisk går måneder fra flåt biddet
til de
neurologiske symptomer viser sig – des længere der går mellem
flåtbid og
udvikling af symptomer, des mindre sandsynlighed for at patienten
husker biddet
!
3. Antistoffer mod borrelia kan bestå
i høj titer i årevis i personer med
et velfungerende immunsystem, der som regel heldigvis også bliver
klinisk raske
med eller uden antibiotisk behandling ! – varigt positiv Borrelia titer er
formentlig udtryk for
periodevis lav Borrelia aktivitet, men ikke værre end at patientens
velfungerende immunsystem bevarer overtaget så patienten ikke har behov
for
hjælp fra antibiotisk behandling ! – dvs. der er nærmest ’omvendt’ sammenhæng
mellem positiv Borrelia
serologi og klinisk forløb.
En DANSK opfølgnings-undersøgelse
på Dyrknings-verificeret ERYTHEMA MIGRANS (19)
viste at 41% forblev
seronegative, 35% havde kun
forbigående IgM respons– dvs. det var altså kun omkring ¼
af disse
patienter der siden hen udviklede et MODENT IgG immunrespons for
Borrelia !
En NORSK
undersøgelse (20) viste at 14 af 25 (56%) [af ’sikre
neuroborreliose patienter’] havde
udelukkende positive specifikke Borrelia IgM og IgG antistoffer i
spinalvæsken,
mens BLOD prøve fra samme tidspunkt var NEGATIVE !
Hvis
ELISA testen kan ’overse’ halvdelen i blodet, kan den så også ’overse’
halvdelen i spinalvæsken, så testen reelt kun finder 25% af patienter
der
faktisk har neuroborreliose ???
Disse
to nyere undersøgelser fra vore hjemlige breddegrader, illustrerer
derfor
tydeligt at man IKKE kan udelukke Borreliose ved fund af en negativ
borrelia
titer, hvilket desværre ganske mange danske læger fejlagtigt tror at
man kan og
gør hver eneste dag !
Det er
logik at netop patienter med manglende / utilstrækkeligt
antistof-respons må
have sværere ved at bekæmpe Borrelia infektionen og sådanne patienter
meget vel
tænkes at have et sværere og et mere kronisk forløb end patienter, som
udvikler
og bevarer en høj positiv Borrelia antistof titer.
Derfor
kan det have givet et skævt (mildere) indtryk af Borreliosens forløb,
når man i
alle de tidlige Borrelia arbejder udelukkende har fokuseret på at
undersøge,
behandle og følge op på Borrelia
seropositive patienter i diverse
epidemiologiske, forløbs- og prognostiske videnskabelige
redegørelser –
det gælder f.eks. ALLE Klaus Hansen m.fl. arbejder, som jeg formoder er
de
fleste danske læger bekendt? – og som jeg derfor ikke vil gøre mere ud
af at
referere her.
Mulige forklaringer på
UTILSTRÆKKELIG / MANGLENDE Borrelia (flagel) ANTISTOF dannelse:
1. De konventionelle antistof test for
Borrelia måler kun FRIT ubundet
antistof, IKKE immun kompleksbundet antistof, hvorved testen naturligvis bliver
falsk negativ når
ALT antistof straks bliver bundet i antigen-antistof
komplekser (PDF)–
dvs. i de tilfælde hvor produktionen af antistof ikke kan følge med
produktionen af antigen = en MEGET AKTIV INFEKTION med meget ANTIGEN
tilstede i
forhold til ANTISTOF, som det f.eks. er tilfældet tidligt i infektionen
inden
immunsystemet er kommet godt i gang, hvilket forklarer det ’forsinkede’
immun
respons der ofte ses ved Borreliose, eller sent i infektionen, hvis
immunsystemet halter efter af en eller anden grund
– sådanne patienter kan evt. blive
seropositive efterhånden som infektionen nedkæmpes af immunsystemet
eller med
antibiotika, når der kommer overskud af frit antistof at måle på !
2. Alle rapporter jeg har fundet frem
til indtil videre om Borrelia’s
antigener, er enige om at spirokæten, men IKKE L-formen af borrelia
(cyste,
bleb, spheroblast og hvad denne form ellers er kaldt igennem tiderne),
udtrykker flagel antigenet på sin overflade – og det synes at være ret
variabelt hvad L-formen
ellers udtrykker af ydre overflade proteiner (ospA, ospB etc.).
Udtrykkes antigenet ikke, så STIMULERER L-formen af borrelia
naturligvis
IKKE til produktion af netop flagel antistoffer (p41).
Iflg. de gældende 2-trins diagnostiske
kriterier for Borrelia i USA forlanges flagel antistof (p41)
at være
positiv, som bekræftelse af en positiv ELISA test for samme,
desuden skal
der være flere andre mere specifikke Borrelia antistof bånd tilstede, ved
Western-blot (WB)
testen, hvis teknik jeg ikke vil
komme nærmere ind på her, da den ikke bruges i Danmark !?, i
hvert fald var
der INGEN pilot-projekt-patienter der havde fået den test lavet !
3. Borrelia kan i spirokæte formen
vandre til for immunsystemet og
antibiotika forholdsvis ’utilgængelige’ steder som indre
øje, senevæv
hvor der er få eller ingen blodkar og dermed ringe transport muligheder
for
immunceller, antistoffer, antibiotika og hvor bakterien kan overleve i
skjul og
ligge og vente på ’bedre tider’ …
4. Borrelia kan beskytte sig mod
immunsystemets angreb ved at dække sig med
pattedyr værtens proteiner f.eks. fibronectin
(der især findes i serum, på steder med inflammation, i bindevæv
(fibroblaster)
og arvæv); med ’regnfrakke’ på kan bakterien både skjule sin overflade
antigener for immunsystemet og de allerede dannede antistoffer samt
komplement
preller af og efterlades uvirksomme …
5. Borrelia kan lejre sig intracellulært, hvorved den skjuler sine overflade
antigener og ikke er tilgængelig for behandling med visse meget brugte
antibiotika som penicillin og ceftriaxon, der IKKE trænger godt
intracellulært
pga. deres kemiske struktur
6. Borrelia
kan endvidere i løbet af infektionen tilpasse sig værtens immunreaktion
og
ligefrem udskifte sine overflade-antigener (f.eks.
udtrykkes ospC afh.
af temperatur,
pH),
det kaldes antigen-variation
– Borrelia har endda udviklet et genetisk kassette-system
der gør det nemt at skifte (dele af?) antigen ud og som sandsynligvis
giver
mulighed for millioner
af antigen varianter ! – derudover kan der naturligvis komme
spontane
mutationer. Hver gang overfladen skifter udseende efterlades dannede
antistoffer
uvirksomme og det tager tid for immunsystemet at producere antistoffer
mod den
nye overflade – i det tidsrum har Borrelia midlertidigt helle ~ ’når
katten er
ude spiller musene på bordet’ – hvilket kan forklare det for
Borreliosens
karakteristiske svingende tilbagefalds-mønster – somme tider har
immunsystemet
overtaget (gode perioder) til andre tider – efter antigen skift – har
bakterien
overtaget (dårlige perioder) !
7. Borrelia kan tilsyneladende aktivt
opsøge, trænge ind i og destruere
immunceller
rettet mod den
(Dorward)
henholdsvis kan inducere programmeret celledød (apoptose) i
immunceller (Sandra)
– dvs. bakterien kan måske have held til at sætte det SPECIFIKKE immun
respons
mod Borrelia helt ud af spillet ved at udradere netop de lymfocytter
der er i
stand til at skade bakterien i løbet af en kronisk persisterende
infektion –
uden at det nødvendigvis går ud over det generelle immunforsvar ?
8. Borrelia
kan muligvis også manipulere med immunbalancen (Th1/Th2
balancen) via cytokiner
? – flåtspyt
indeholder i hvert fald cytokiner der modvirker værtens immunreaktion
(for at
undgå kløe og at flåten bliver kradset af inden den har spist sit
blodmåltid
færdig) og flåt-spyttet skaber derved et ’immunologisk vindue’ hvor
alle de
parasitter den måtte huse uopdaget kan snige sig ind og få sig
etableret og
skjult i værten, inden immunsystemet får færten af at der er noget galt
fat …. Borrelia
synes at stimulere lignende
cytokiner.
Disse
fascinerende bakterier – man kunne kalde dem perfekte parasitter – har altså udviklet
utrolig
MANGE tricks til at snyde værtens immunsystem (vi kender
måske endnu ikke
alle?), hvilket også er nødvendigt hvis den skal have succes
med at kunne
overleve med så kompleks en livscyklus og vektor som den har !
Det kan synes fortvivlende, men vi må lige huske på at
Borrelia ganske vist
har til hensigt at skaffe sig råderum og overlevelses-muligheder i
deres værter
så de kan bringe deres afkom videre – men parasitter har jo ingen gavn
af en
død vært, en død vært kan ikke bringe deres afkom videre eller hjælpe
med at
opretholde deres komplekse livscyklus – så jo længere værten lever, des
mere
værten kommer omkring i flåtland – des bedre for parasitten ! – det er
meget
uhensigtsmæssigt for bakterien hvis de immunhæmmende processer tager
overhånd.
De fleste patienter der
eksponeres for Borrelia udvikler formentlig
ikke alvorlig sygdom og de som bliver KRONISK syge af en periodevis
AKTIV
Borreliose, udgør formentlig et fåtal af alle de Borrelia smittede – og
der vil
ofte hos disse patienter være særlige dispositioner / andre immun
hæmmende
faktorer (f.eks.
næringsmangler, kviksølvsbelastning, andre infektioner aktiv CMV, HIV,
Ehrlichia, Babesia o. lign. der er med til at skabe plads for Borrelia
? – det
ville derfor være optimalt om alle patienter med tilbagefald kunne
blive udredt
for disse ting – men det gør man yderst sjældent !
INGEN af pilot-projekt patienterne er blevet fuldstændig
udredt for andre
mulige årsager til immunhæmning ! – enkelte af dem har fået taget en
HIV-test.
Der er f.eks. ikke udført T-lymfocyt stimulationstest for Borrelia o.
lign. –
dvs. man har ikke undersøgt en eneste af patienterne ikke engang
tilnærmelsesvist så grundigt som Haupl’s
patient !
Eftersom
ALLE test er behæftet med
usikkerhed både i form af falsk negative og falsk positive, så er aktiv Borreliose ALTID en klinisk
diagnose !
Når det gælder diagnosticering af
kronisk Borrelia
infektion, må der derfor lægges vægt på følgende:
1. sygehistorien
og symptomdagbogen giver mistanken, ikke mindst på det
karakteristiske skubvise
/ cykliske forløb, samt viden om kendt udsættelse
for flåtbid, erythema
migrans udslet (der alene er diagnostisk
idet antistof test
sjældent er blevet positiv mens udslettet er tilstede), evt. positiv
antistof-reaktion for Borrelia
2. direkte
påvisning af de(t) infektiøse agens i materiale fra patienten
hvis muligt (dyrkning, PCR, direkte IFA, direkte mikroskopi), og
3. klar
positiv effekt af relevant antibiotisk behandling !
Der
må naturligvis ALDRIG gives antibiotika ALENE på en positiv borrelia
ANTISTOF
test !
Raske
behøver naturligvis hverken undersøgelse eller behandling, uanset om de er seropositive for
Borrelia eller ej, dels fordi deres immunsystem selv klarer at holde
parasitterne tilstrækkeligt nede (de er asymptomatiske), og dels fordi
man jo
ikke kan ramme / fjerne alle de hvilende former af borrelia med
antibiotika
alligevel.
– så fred være med de
raske Borrelia seropositive, så længe det går
dem godt behøver de IKKE lægens hjælp J
Aktiv
Borreliose er næsten altid en multisystem-sygdom – se oversigt (PDF)
over i litteraturen
beskrevne sygdomsmanifestationer ved Borreliose.
Som
det fremgår kan Borrelia angribe alle organer og kan derved imitere
mange
sygdomme.
Borrelia er således en differential diagnose man ALTID skal tænke på,
især når
der er noget der ikke rigtig passer med det sædvanlige ved et kendt
sygdomsbillede !!!
Et
skubvist forløb – med perioder med aktivitet og
med
relativt symptom fattige pauser indimellem (relaps / remission) og
angreb hist
og pist og alle vegne ofte i ret korte intervaller (on-off fænomen) –
er
simpelthen så karakteristisk for sygdommen, at diagnosen kan stilles på
dette
med stor sikkerhed – især når patienten ved af at have haft et flåtbid
/
erythema migrans forud for debut af sygdom !
Underdiagnosticeres /
underbehandles AKTIV Borreliose og evt.
blandings-infektion kan det meget vel vise sig at blive katastrofalt
for
patienten. Er pt. immun hæmmet (manglende
antistof) kan resultatet af utilstrækkelig antibiotisk behandling blive
livsvarig – ofte over mange år - progredierende kronisk sygdom og heraf
følgende nedsat erhvervsevne, dårlig økonomi, dårlig livskvalitet – og
måske
førtidig død. Fatal borreliose forekommer – der
refereres nogle af de
publicerede dødelige tilfælde af Borreliose i ovennævnte PDF fil.
Hvor
mange mennesker der dør af Borreliose og evt. blandingsinfektion er
helt uvist,
for hverken levende eller døde undersøges tilstrækkeligt – f.eks. har
oplevede
jeg ikke – i den tid jeg arbejdede på Patologisk Institut, det er
ganske vist
10 år siden ! – anmodning om at undersøge en afdød for spirokæter ved
autopsi
!
Afslutningsvis
lidt om blandings-infektioner - flåter kan overføre mange mikrober:
Indtil
for få år siden
tænkte man KUN på borreliose, som flåtbåren infektion. Siden er man
blevet
opmærksom på en lang række andre dyrepatogene, som OGSÅ kan overføres
med
flåtbid – samtidig eller på hinanden følgende - og som kan
fremkalde sygdom
i mennesker, i modsætning hvad man før troede, f.eks. kendes
i dag:
· Anaplasma
phagocytophilum, den hed før Ehrlichia p., HGE, Ehrlichia equi – de 3
er næsten
genetisk identiske med Anaplasma gruppen og nu slået sammen med den; 21%
af 300 fynske sera var seropositive for denne mikrobe
· Babesia,
mange undertyper –
kendt i dansk
dyre
population og fundet i flere patienter i mit pilot-projekt,
· Bartonella,
flere
undertyper (også kendt som kattekrads sygdom)
· Borrelia,
mange
undertyper
· Ehrlichia,
monocytær (HME), flere undertyper
· Francisella
tularensis (harepest) – er for nylig fundet hos dansk dreng, efter
flåtbid på Fur,
samt i 2
svenskere, ugen efter deltagelse i samme orienteringsløb på Bornholm.
· Rickettsia
(plettyfus),
mange undertyper – især Rickettsia helvetica er fundet i flåter eller
dyr og
mennesker på vore breddegrader i SE,
DK
– den giver
formentlig sjældent blødnings-pletter i huden.
· Q-fever
(Coxiella
species) – Sydeuropa – her ???
· Spiroplasma
/ mycoplasma
???
· samt
diverse
vira som TBE-virus
(flavi-virus), hemorrhagic fever virus …..
Jeg har
sikkert glemt nogen
? – og gad vide hvad mere fremtiden vil vise os kan overføres med flåter …?
Asymptomatisk
/ subklinisk /
mild forbigående infektion med disse parasitter er formentlig meget
hyppigt
forekommende, det viser f.eks. de mange publicerede rapporter om transfusions-overført
Babesiose fra subklinisk inficerede donorer, hvor parasitter
måske ikke
engang har kunnet påvises ved mikroskopi af blodet !!
Ehrlichia / Anaplasma der inficerer
immunceller er
særlig lumsk fordi denne infektion hovedsagelig viser sig ved at
patienterne er
immunhæmmede og får ANDRE INFEKTIONER – så hvis en
patient der før har været
rask pludselig får den ene infektion efter den anden – efter et flåtbid
– så
tænk på ovennævnte !
Ovennævnte
infektioner kan hver især forekomme alene, eller de kan findes i alle
mulige
kombinationer i blandings-infektion !
Blandingsinfektion
fører naturligt nok til ’atypisk
Borreliose forløb’
og ringe
eller manglende respons på
antibiotisk behandling,
hvis denne, som det vanligvis er tilfældet her i Danmark,
kun rettes mod borreliosen alene, dvs. penicillin eller ceftriaxon –
for de
stoffer trænger ikke godt intracellulært og når derfor IKKE de
INTRACELLULÆRE
mikrober, som de fleste af ovenstående mikrober er !
Netop patienter med
blandings-infektion, som f.eks.
borrelia, ehrlichia og/eller babesia, og med et af infektionerne
følgende
hæmmet immunsystem, vil
netop ofte være / blive seronegativ for borrelia
antistof til trods for klinisk og med Bowen RTIs RIBb© eller på anden
måde
verificerbar persisterende borrelia infektion (PCR, dyrkning,
mikroskopi) !
Hos
de SERONEGATIVE
patienter med defekt (specifik) immun reaktion kan korrekt infektions
diagnose
KUN stilles ved relevante ANTIGEN
tests, IKKE
vha. undersøgelse for tilstedeværelse af antistoffer (serologi) !
Der er
derfor behov for at
danske kronisk syge patienter som på sygehistorien kan mistænkes for
kronisk flåtbåren
infektion får adgang
til dyrkning, PCR,
IFA for alle de relevante mikrober – så korrekt diagnose kan stilles og
de kan
blive behandlet og forhåbentlig blive raske igen !
Mit
pilot-projekt viser at relevant ANTIBIOTIKA – alt efter hvad der er
påvist med
Bowen testen – vanligvis tolereres rigtig godt af SYMPTOMATISKE
patienter med
mistænkt / verificeret borreliose med eller uden blandings-infektion og
at de
ofte kan få bedret deres livskvalitet ganske væsentligt, om end tilbagefald efter ophør
ikke
altid kan forebygges med antibiotisk behandling, fordi de hvilende
L-former af
Borrelia ikke nås.
Selv i
kroniske tilfælde, dvs. efter flere år til årtiers kronisk sygdom,
opnås ofte
en betydelig reduktion af symptomniveauet til typisk til kun 25-50% af
niveauet
før behandling. En pilot-projekt patient havde været syg siden flåtbid
i 1959
og fik en væsentlig forbedring på antibiotika !
MEN -
har man været syg i årevis og har fået blivende skader, kan man jo
næppe
forvente at kunne opnå fuldstændig symptomfrihed ! – derfor er det
vigtigt at
undersøge, finde og behandle disse infektioner fra starten af
sygeforløbet
inden mikroberne har fået sig bevæget til steder de er sværere at komme
til
livs !
Bivirkninger ved
ANTIBIOTIKA er som regel er få og forbigående, især hvis man er omhyggelig med
hyppig tilførsel af probiotiske bakterier til genoprettelse af normal
tarmflora
! – så der er faktisk
ingen god grund til at
forholde disse patienter at afprøve om antibiotika kan hjælpe dem –
især ikke
når historien og symptom-forløb er karakteristisk og der foreligger en
positiv
ANTIGEN test = mikroberne er påvist i materiale fra patienten !
Men
det er vigtigt at gøre patienten opmærksom på at antibiotika sjældent
kan klare
alle skærene alene ! –
immunsystemet skal sikres de
allerbedste arbejdsvilkår resten af livet – dvs. ingen
næringsmangler, ingen
gift-påvirkning, ingen stress ! – hvis patienten skal gøre
sig håb om at
kunne holde tilbageværende Borrelia m.v. i skak og undgå senere
tilbagefald
efter behandling.
Har man
være syg i årevis med manglende energi og dårlig appetit, måske tidvis
kvalme
og opkastning, kan der meget vel være opstået mangler mht. ernæring,
der må
dækkes ind før man kan forvente at immunsystemet kommer til at fungere
optimalt
og kan klare at holde infektions-aktiviteten nede fremover.
Et par
pilot-projekt patienter har fået påvist meget høj KVIKSØLV
i hår analyse
(Hair-scan),
men det danske sundhedsvæsen
har desværre ikke noget behandlingstilbud, når det gælder
kviksølvs-forgiftning, på trods af at man ved at kviksølv er såvel
immunhæmmende som neurotoksisk – det BØR ÆNDRES !
At
IKKE ALLE bliver syge
af disse infektioner, betyder ikke at ALLE IKKE bliver syge af dem;
indimellem
er der nogen (immunhæmmede) der bliver meget syge og tilmed DØR af dem
!
–
især hvis ikke de
opdages og behandles i tide !
Disse
infektioner kan
ikke opdages og dermed ikke behandles i tide med mindre man leder efter
dem !
Det er – efter
læsning af denne lille oversigt – at betragte som en lægefejl, hvis
lægen KUN
tænker på / leder efter tegn på Borrelia infektion, når sygehistorien
giver
mistanke om flåtoverført sygdom !
Marie
Kroun, læge
+45 65968110
Referencer:
En del links findes
indbygget i teksten (blå
understreget). Mere om spirokæter, deres cysteform m.v.: http://lymerick.net
Dyrknings- PCR
og/eller mikroskopi verificeret
persisterende Borreliose efter antibiotisk
behandling: http://lymerick.net/persistent-borreliosis.htm
Billedoversigt gn. 100
år: http://lymerick.net/AdverseConditions.pdf Babesia:
http://kroun.ulmarweb.dk/babesia.htm
Bowen RTI: http://www.bowen.org/
1. Snydman
DR, Schenkein DP, Berardi VP,
Lastavica CC, Pariser KM. Borrelia burgdorferi in joint fluid in
chronic Lyme
arthritis. Ann Intern Med 1986 Jun; 104(6): 798-800
Direct IF-test for Borrelia
burgdorferi
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=3518562&dopt=Abstract
2. Escudero
R, Halluska ML, Backenson PB,
Coleman JL, Benach JL. Characterization of the physiological
requirements for
the bactericidal effects of a monoclonal antibody to OspB of Borrelia
burgdorferi by confocal microscopy. Infect Immun 1997 May; 65(5):
1908-15,
download http://iai.asm.org/cgi/reprint/65/5/1908?view=reprint&pmid=9125579
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=97270496&dopt=Abstract
Direct IF-test for Borrelia
burgdorferi. Contain several pictures of beginning spheroblast L-form /
cyst
formation - these authors think falsely, that formation of such bodies
is a
dying phenomenon only, instead of - what we know today - it was the
spirokætes
attempt to survive very adverse conditions, see other references.
3. Manion
TB, Khan MI, Dinger J, Bushmich SL. Viable
Borrelia burgdorferi in the urine
of two clinically normal horses. J Vet Diagn Invest 1998 Apr;10(2):196-9
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=9576355&dopt=Abstract
Direct IF-test for
Borrelia
burgdorferi
4. Ackermann
R. [Chronic erythema migrans and
tick-transmitted meningopolyneuritis (Garin-Bujadoux-Bannwarth):
Borrelia
infections?]. Dtsch Med Wochenschr 1983 Apr 15; 108(15): 577-80
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=6839977&dopt=Abstract
One of the first European works on
borreliosis using indirect IF test for Bb.
5. Hansen
K,
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=86071767&dopt=Abstract
The first danish work on borreliosis also
used indirect IF test for Bb for serological
confirmation.
6. Skarphedinsson
S, Sogaard P, Pedersen C.
Seroprevalence of human granulocytic ehrlichiosis in high-risk groups
in
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=11303811&dopt=Abstract
7. Mursic
VP, Wanner G, Reinhardt S, Wilske
B, Busch U, Marget W. Formation and cultivation of Borrelia burgdorferi
spheroplast-L-form variants. Infection 1996 May-Jun; 24(3): 218-26
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=8811359&dopt=Abstract
8. Aberer
E, Kersten A, Klade H, Poitschek C,
Jurecka W. Heterogeneity of Borrelia burgdorferi in the skin. Am J Dermatopathol 1996
Dec; 18(6): 571-
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=8989928&dopt=Abstract
9. MacDonald
AB. Concurrent neocortical borreliosis
and Alzheimer's disease. Demonstration of a Spirochetal Cyst Form. Ann
N Y Acad
Sci 1988:468-
10. Schaller
M, Neubert U. Ultrastructure of
Borrelia burgdorferi after exposure to benzylpenicillin. Infection 1994
Nov-Dec; 22(6): 401-6
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=7698837&dopt=Abstract
11. Schaller
M, Neubert U. Bacteriophages and
ultrastructural alterations of Borrelia burgdorferi induced by
ciprofloxacin. J
Spiro Tick Diseases 1(2):37-40, 1994. Full text online (after free
registration) at: http://www.medscape.com/SLACK/JSTD/1994/v01.n02/jst0102.02.scha/pnt-jst0102.02.scha.html
12. Kersten
A, Poitschek C, Rauch S, Aberer E.
Effects of penicillin, ceftriaxone, and doxycycline on morphology of
Borrelia
burgdorferi. Antimicrob Agents Chemother 1995 May; 39(5): 1127-33
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=95351754&dopt=Abstract
13. Alban
PS, Johnson PW, Nelson DR.
Serum-starvation-induced changes in protein synthesis and morphology of
Borrelia burgdorferi. Microbiology 2000 Jan;146 ( Pt 1):119-27
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/htbin-post/Entrez/query?db=m&form=6&Dopt=r&uid=20121745
Excerpt: ”Usually, 30-50% of cells incubated in BSK-II-S formed
cyst-like
structures over 2-4 weeks. .... One hour after the onset of
serum-starvation,
cells lost normal motility at one or both poles and began twisting into
knots.
Within 24h, cells starved of serum were completely non-motile and
30-40% had
begun to encyst. After 48h incubation in RPMI, ~90% of serum-starved
cells had
formed cysts (Fig.1). In contrast, control cells ... remained motile
and no
cysts were observed."
14. Brorson
O, Brorson SH. A rapid method for
generating cystic forms of Borrelia burgdorferi, and their reversal to
mobile
spirokætes. APMIS 1998 Dec;106(12):1131-41.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=99160086&dopt=Abstract
for exerpts see, http://groups.yahoo.com/group/LymeRICK/files/Spirokætes/1998-Brorson%2Bcysts.htm
15. Brorson
O, Brorson SH. Transformation of
cystic forms of Borrelia burgdorferi to normal, mobile spirokætes.
Infection
1997 Jul-Aug; 25(4): 240-6.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=97411286&dopt=Abstract
16. Brorson
O, Brorson SH. In vitro conversion
of Borrelia burgdorferi to cystic forms in spinal fluid, and
transformation to
mobile spirokætes by incubation in BSK-H medium. Infection 1998
May-Jun;26(3):144-50. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=98310072&dopt=Abstract
17. Gruntar
I, Malovrh T, Murgia R, Cinco M.
Conversion of Borrelia garinii cystic forms to motile spirokætes in
vivo. APMIS. 2001 May;109(5):383-8.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=11478686&dopt=Abstract
18. Brorson
O, Brorson SH. An in vitro study
of the susceptibility of mobile and cystic forms of Borrelia
burgdorferi to
metronidazole. APMIS
1999
Jun;107(6):566-76
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=10379684&dopt=Abstract
19. Lomholt
H, Lebech AM, Hansen K, Brandrup
F, Halkier-Sorensen L. Long-term serological follow-up of patients
treated for
chronic cutaneous borreliosis or culture-positive erythema migrans. Acta
Derm Venereol. 2000 Sep-Oct;80(5):362-6.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=11200835&dopt=Abstract