En mystisk sag – eller ?

Haupl et al. Persistence of Borrelia burgdorferi in ligamentous tissue from a patient with chronic Lyme Borreliosis.
Arthritis Rheum 1993 Nov; 36(11): 1621-6. PMID: 8240439

CASE - resume på dansk ved Marie Kroun:

48-årig kvinde med kendt flåtbid ved venstre ankel, udviklede nakkehovedpine og et makulært hududslet. 2 mdr. senere præsenterede hun sig med synsforstyrrelser; opthalmoskopi viste multifokal choroiditis, med 1 fokus sv.t. den 'gule plet'.
Var seropositiv (IgG) for Borrelia på indirekte immunfluorescens-test og ELISA. Diverse undersøgelser for andre infektioner, specielt toxoplasmose var neg.

Behandling: doxycyclin 200 mg dgl. i 6 uger, synsforstyrrelserne og de objektive forandringer i øjet mindskedes.

4 uger efter endt behandling udvikledes korte episoder af asymmetrisk artritis, mest i fingrene (MCP-led og PIP-led).
Rutine EKG viste negative P-takker med et ektopisk pacested, der ikke havde været tilstede på et EKG ved galdekirurgi året før. Opthalmoskopi viste ingen tegn på genopblussen af choroiditis.
Diverse reumatologiske blodprøver var normale / negative.

Behandling: ceftriaxon 2g i.v. i 14 dg. I løbet af de næste 4 uger konverterede den ektopiske atriale rytme til normal sinus rytme og led-betændelsen svandt.

Pt. var symptomfri i 2 måneder, hvorefter synsforstyrrelserne vendte tilbage, og reaktivering af choroiditis blev bekræftet ved opthalmoskopi. Spinalvæsken normal, inkl. negativ borrelia-index.

Behandling: Roxithromycin 300 mg, sulfametoxasol 1600mg, trimethoprim 320mg dgl. påbegyndtes.

Imidlertid vendte seneskedebetændelse og ledsmerter i hånden tilbage trods behandling, og hun udviklede 'triggerfinger' i løbet af 2 uger, samtidig med udtalt smerte i MCP-leddet og man foretog operation med splitning af flexor retinaklet. Makroskopisk var fundet typisk for triggerfinger.
En prøve fra det forandrede ligament blev udtaget, idet man omhyggeligt undgik forurening af dens overflade, renset i sterilt saltvand og placerede den i kultur med BSK-medium.

Det postoperative forløb var ukompliceret; 6 uger efter start på antibiotika helede choroiditis op, men desværre med 70% synsnedsættelse, 3 uger senere forsvandt ledsmerterne. Efter 2 1/2 års opfølgning ingen recidiv.

Undersøgelser:

Borrelia-serologi: Initialt viste immunfluorescens-test for Borrelia (IF) pos. IgG, neg IgM, ELISA tilsvarende. IgG titer faldt hurtigt i løbet af få uger efter 1. terapi og har siden været negativ på trods af progression af symptomerne og sygdommen.

Vævsprøven blev dyrket ved 37gr. [Borrelia dyrket ved 37 gr. er mere infektiøse end Borrelia dyrket ved 31 gr. PMID: 12137197]. Efter 3 ugers dykning fremkom levende spirokæter, herefter benævnt som LW2, som blev brugt til videre undersøgelser:

Immunoblot us., Borrelia specifik immunsera og monoklonale antistoffer overfor ospA og flagellin, sammen med en anden borrelia stamme PKo 2-85.

De fra pt. dyrkede spirokæter undersøgtes med PCR-teknik og Southern Blot. Patientens stamme farvedes i diverse undersøgelser med samme proteinmønster som PKo stammen [hvilket vel må betyde at de to borrelia stammer, patientens og 'standard' stammen, lignede hinanden meget eller var identiske ?]
Immunoblot: der anvendtes lyserede hele Borreliae som antigen, som nævnt 2 stammer PKo 2-85 og LW2 (patientens egen).

Ved gentagne analyser på mange serumprøver fandtes kun svage u-specifikke bånd (75, 41 og 15kD) altså ikke typisk for stadium 3 borreliose.

PBMC antigenstimulationstest overfor de samme to stammer og ospA var positiv og udviste aktivitet i sammenhæng med sygdomsaktiviteten.

Elektronmikroskopi på ligamentvævet, viste at det var tæt infiltreret med spirokæter, og dannende membran-bundne hulrum gennem hele snittet.

Konklusion og diskussion:

  1. denne case demonstrerer et på alle måder - inkl. positiv dyrkning, positiv PCR-test og positiv elektronmikroskopi - verificeret tilfælde af tilbagefald af borreliose på trods af gentagne og meget længere end normalt i Danmark anbefalede antibiotika kure, inkl. 14 dages IV ceftriaxon!
  2. kliniske bedringsperioder på de givne antibiotika, trods det faktum at Borrelia infektionen persisterer og dukker op igen
  3. et primært antistofniveau som faldt til under detektionsniveau, både ved IF og ELISA, på trods af persisterende infektion - dvs. UDVIKLET SERONEGATIVITET til trods for PERSISTERENDE AKTIV BORRELIA INFEKTION, bevist så godt som det overhovedet lader sig gøre med alle tilgængelige direkte test metoder - dyrkning, PCR-test, samt ved elektronmikroskopi !

Forfatterne rejser derfor hypotesen, at der må være tale både om et inadekvat immunologisk respons, såvel som evasion af spirokæterne til 'privilegerede' steder – hvilket både gælder det indre øje og senevæv, hvor der er få/ ingen blodkar, og dermed dårlige transportveje for antibiotika, antistoffer og immunceller. Spirokæter lå lejret i senevæv uden inflammationstegn.

Et specifikt immunologisk respons etableret i starten af infektionen, såvel humoralt (positive antistoffer) som cellulært var beviseligt ikke i stand til at kunne eliminere spirokæterne!

Senere i forløbet blev de immunologisk responser diskordante, med negativ humoral (antistof) og positiv cellulær immunitet, som det også har været beskrevet i en anden kohorte med kronisk sygdom (Dattwyler RJ et al. Seronegative Lyme disease: dissociation of specific T- and B-lymphocyte response to Borrelia burgdorferi, NEJM 1988; 319:1441-46. PMID: 3054554).

Interessant nok var det cellulære immunforsvar også rettet mod ospA ved hver kliniske genopblussen, selvom anti-ospA antistoffer ikke kunne påvises ved immunoblot!

Selv i tilfælde af et utilstrækkeligt specifikt immunforsvar, burde længerevarende henh. intravenøs antibiotika behandling have elimineret spirokæterne og stoppet sygdoms-progressionen, men det skete altså ikke.

Pt. havde HLA-DR15 (split af DR2) vævstypen, som har været sat i forbindelse med dårligt respons på antibiotisk behandling ved kronisk Borrelia infektion
(Steere AC et al, Association of chronic Lyme arthritis with HLA-DR4 and HLA-DR2 alleles, NEJM 1990;323:219-23. PMID: 2078208)

En mulig forklaring på persistens af Borrelia er at spirokæterne enten udvikler resistens mod antibiotika (ikke laboratorie dokumenteret dengang, se note) eller at spirokæterne undslipper til steder hvor antibiotika koncentrationen ikke bliver høj nok. Spirokæternes lejring i vævsprøven - imellem collagen fibre i bradytroft bindevæv [væv med langsomt stofskifte] understøtter den anden hypotese.

Ydermere har bevægeligheden af spirokæterne vist sig at være større i flydende medier så viskøst som ekstracellulær matrix
(Kimsey RB et al. Motility of Lyme disease spirochetes in fluids as viscous as the extracellular matrix.
J Infect Dis 1990 Nov;162(5):1205-8. PMID: 2230247)

Selvom elektronmikroskopisk undersøgelse blev udført på væv der forinden var anvendt til dyrkning og in vitro forandringer derfor ikke kan udelukkes, er det interessant at spirokæterne tilsyneladende vandrede i ekstracellulær matrix uden af bevirke destruktion af vævet. Spirokæterne sås også at invaginere dybt ind i fibroblasterne, hvilket tyder på gennemvandring af fibroblasterne. Gennemtrængning af cellelag er tidligere påvist.
(Comstock LE et al: Penetration of endothelial cell monolayers by Borrelia. Infect Immun 1989; 57:1626-28. PMID: 2707862).

Konkluderende, kan såvel et utilstrækkeligt immunologisk respons, som undvigelsen af Borrelia til steder som er dårligt tilgængelige for antibiotika og immunologisk angreb være forklaringen på udvikling af kronisk [seronegativ] borreliose.

Noter ~ læs også

Se først min liste over artikler om [seronegativ] Dyrknings-, PCR og/eller mikroskopi-verificerede tilf?de af persisterende Borreliose (efter behandling) - hvor ovenstånde kasuistik også er med (på engelsk)!

Flere gode oversigter over peer-review publicerede artikler (i PDF) – som er samlet af en person der ønsker at være anonym, men som har givet mig tilladelse til at bringe disse udmærkede samlinger i LymeRICK under spirochetes ..
Uheldigvis afslørede en person navnet på åbent internet, hvorefter vedkommende bad om at alle hendes reviews blev fjernet fra åbent Internet, selvom mange sikkert har gemt kopier af de filer og spor med navnet ikke kan slettes fra Internet – så flere af de nedennævnte links til artikelsamlinger virker desværre ikke længere!

  1. Overlevelse i modvind - spirochaeternes alternative former (1,8 Mb) – en organiseret samling af fotos og citater udvalgt fra 100 års artikler (1900 til 2001) studier af alternative former af forskellige spirochaeter - 73 referencer (se også 2).

  2. Studier over Spirochaeternes morfologiske variation (192Kb) – 240 referencer

  3. Studier over cysteformen af Borrelia burgdorferi (172 Kb)

  4. Symptomer på borreliose (344 Kb) - citater på engelsk om DIVERSE SYMPTOMER BESKREVET VED BORRELIOSE, opdelt efter organsystem.
    Liste over 18 artikler der omtaler dødsfald pga. borreliose.
    Liste over artikler med direkte p?isning af Borrelia burgdorferi i v    æv eller væsker fra patienter, opdelt efter organsystem.

  5. Symptom-tillæg (198 Kb) – emner: hvor mange med borreliose husker flåter/flåtbid, transmission af flere patogener på en gang, immunrespons mod Borrelia, tidlig spredning inkl. til centralnervesystemet, Jarisch-Herxheimer reaktion, risikofaktorer

  6. Tilbagefald / persistens af Borreliose trods antibiotisk behandling (67 referencer)

  7. Seronegativ borreliose (138 Kb) – 103 referencer.

Borrelia associeret med karbetetændelse = VASKULITIS, herunder: Schönlein-Henoch purpura, leucocytoclastisk vasculitis og IgA-associeret vaskulitis
Karbetændelse skyldes formentlig TNF effekt?

Lidt om antibiotika resistente Borrelia burgdorferi

PubMed søgning på ”Borreli*+antibiotic+resistance"

Terekhova D et al. Erythromycin resistance in Borrelia burgdorferi.
Antimicrob Agents Chemother 2002 Nov;46(11):3637-40. PMID: 12384380 PDF

- det første laboratorie-verificerede tilfælde af Borrelia burgdorferi resistent overfor et antibiotikum!

Sikker evidens for at Borrelia burgdorferi kan være antibiotika resistent fik vi altså først 20 år efter opdagelsen af den føste Lyme borrelia spirokæte, 10 år efter at ...

Hansen K et al. i Roxithromycin in Lyme borreliosis: discrepant results of an in vitro and in vivo animal susceptibility study and a clinical trial in patients with erythema migrans.
Acta Derm Venereol. 1992 Aug;72(4):297-300. PMID: 1357894

– rapporterede om stor forskel i effektivitet af roxithromycin undersøgt in vitro i laboratoriet / i forsøgsdyr og henh. in vivo ved behandling af mennesker, hvor forsøget måtte afbrydes, da der var konstateret behandlingssvigt hos 5 ud af 19 indrullerede patienter behandlet med roxithromycin for ukompliceret erythema migrans.

Weber K. Treatment failure in erythema migrans--a review.
Infection 1996 Jan-Feb; 24(1): 73-5 PMID: 8852475 - gennemgik litteraturen mhp. svigt af behandling for erythema migrans og fandt:

Abstrakt:
"Hos patienter med erythema migrans kan behandlingen svigte. Persistens eller tilbagefald af erythema migrans, alvorlige følger som meningitis og artritis, overlevelse af Borrelia burgdorferi og signifikant og persisterende stigning af antistof titer mod B. burgdorferi efter antibiotisk behandling er stærke indikatorer for behandlingssvigt. De fleste, om ikke alle, antibiotika brugt indtil videre har været associeret med behandlingssvigt hos patienter med erythema migrans.
Roxithromycin og erythromycin er definitivt eller sandsynligvis ineffektive. Doxycyclin, amoxicillin, cefuroxime, ceftriaxone, azithromycin og høj dosis penicillin synes lige gode.”

Dudle G et al. [Meningitis after acute Borrelia burgdorferi infection in HIV infection].
Dtsch Med Wochenschr. 1997 Sep 26;122(39):1178-80. PMID: 8852475

– beskriver behandlingssvigt af et af ovennævnte – et andet makrolid antibiotikum - azithromycin i en HIV patient i 1997.

Andre årsager til behandlingsvigt af [makrolid], hvor der ikke er tale om egentlig antibiotika resistens kan skyldes, dårlig optagelse af stoffet via mave-tarm-kanalen som resulterer i for lav dosis af stoffet i vævene, dvs. under MIC (minimale vækst hæmmende koncentration) eller under MBC (minimale baktericide = bakteriedræbende koncentration), dårlig gennemtrængelighed af membraner eks. cellemembraner, blod-hjerne-barriere ...

Lidt om Borrelia og ANTIGEN VARIATION som immun undvigelsesmekanisme:

de Silva AM, Fikrig E, Hodzic E, Kantor FS, Telford SR 3rd, Barthold SW. Immune evasion by tickborne and host-adapted Borrelia burgdorferi.
J Infect Dis 1998 Feb;177(2):395-400. PMID: 9466527

Fra abstrakt: .. Passiv overførsel af immunsera beskyttede mus, når de blev udsat for spirokæter der var blevet dyrket in vitro (i laboratoriet). Immunsera beskyttede IKKE mod flåtbårne spirokæter, eller mod spirokæter fra inficerede mus.
Disse resultater viser at spirokæter som er tilpasset enten flåten eller (pattedyrs) værten er relativt usårlige, i modsætning til spirokæter dyrket in vitro, som er meget følsomme overfor immun sera.

MK: årsagen til at immunsera ikke beskytter og at vacciner heller ikke virker ret godt, er sandsynligvis netop ANTIGEN variation, dvs. at spirokæterne simpelthen ændrer deres overflade antigen besætning. F.eks. udtrykkes ospA hovedsagelig imens borrelia er i flåten, men imens flåten spiser blod fra varmt pattedyr og bliver opvarmet, bliver antigenbesætningen mere variabel – evt. udskiftes ospA med ospC eller ingen af dem udtrykkes (PDF1, PDF2); skiftet synes især at hænge sammen med den temperatur som Borrelia vokser ved. I mus selekteres varianter af ospA og ospB, som der endnu ikke er udviklet immunitet imod, det samme gælder andre antigener som VlsE, hvor der oven i købet er udviklet et elegant "kassette'" system til hurtig udskiftning af dele af antigenet!

Specielt synes ’granules’, cyster, blebs, spheroblaster .. hvad de alternative strukturer fra Borrelia ellers kaldes .. IKKE at udtrykke FLAGELLIN (= 41 kDa) antigenet – sandsynligvis fordi overfladen af disse strukturer alene er deriveret fra spirokætens ydre membran:

Radolf et al. [Infect Immun 1995 Jun; 63(6): 2154-63 PDF]

.. de unilamellære vesikler .. viste sig at være ydre membraner ved flg. kriterier (1) de indeholdt ospA og ospB, (2) de indeholdt ikke flagellin, NADH-oxidase aktivitet eller 60-kDa heat shock protein

Dorward DW et al. [Clin Infect Dis 1997 Jul; 25 Suppl 1: S2-8 PDF]

”Vesikel .. manglede endoflagellin (p41) båndet”

Shoberg RJ et al. [Infect Immun 1993 Sep; 61(9): 3892-900 (PDF]

”Vesikler (cysts) af strain HB19 udtrykker ospA og ospB, men ikke flagellin ..”

Whitmire WM et al. [Infect Immun 1993 Apr; 61(4): 1460-7 PDF]

“Resultatet af dette studie demonstrerer at det specifikke humorale [antistof] respons er dirigeret mod extracellulære membran blebs, som mangler spirokæternes 83-, 60- og 41-kDa antigener”

Bledsoe et al. [J Bacteriol 1994 Dec; 176(24): 7447-55 PDF]

.. kun lidt flagellin var tilstede i ydre membran prøven. Dette viste at ydre membraner var relative fri for kontaminering med cytoplasmatiske, indre membraner og flagellin komponenter.”

Sadziene A et al. [J Clin Invest 1991 Jul; 88(1): 82-92 PDF]

– om at der findes varianter af Borrelia der mangler flagellin, som er dårlige til at trænge over endothel

Sellek RE et al. [Infect Immun 2002 Sep;70(9):4851-8 PDF]

Fandt at Borrelia mister flagellin antigenet i løbet af nogle in vivo vækstcykli, hvilket går ud over bevægeligheden, men i den kroniske fase (3 måneder efter infektion) kunne spirokæter dyrkes fra blære og nyre og isolatet fra nyren havde samme antal flagella og bevægelighed som den oprindeligt inokulerede stamme!

Dvs. parasitterne tilpasser sig løbende værtens immunreaktion, hvilket er en smart overlevelsesmekanisme og i grunden ikke er en særligt overraskende, og det kan forklare de særlige sygdomsmønstre, med gentagne tilbagefald af sygdomsaktivitet, efter forholdsvis ’immun-kontrollerede’ og dermed mindre symptomatiske perioder – for hver eneste gang mikroben skifter ’overfrakke’ efterlades allerede dannede antistoffer jo uvirksomme og mikroben ser ny ud for immunsystemet, som må begynde forfra på at starte immunreaktion op (ofte ses en ny IgM top) hver gang der er sket større antigen skift!
Indtil værtens immunforsvar har reageret har mikroorganismerne frit spil, og svigter værtens immunforsvar, opnås ikke immun kontrol.

I perioder hvor flagellin ikke er til stede på spirokæternes overflade, stimuleres immunsystemet ikke til dannelse af anti-flagellin, der er det ENESTE antistof, som den danske Borrelia antistof test undersøger for!!!

Barbour AG et al. [Emerg Infect Dis 2000 Oct;6(5):449-457 HTM PDF]

Antigen variation er en metode til at modvirke værtens immunreaktion, som benyttes af diverse mikrober, hvis kendetegn er tendens til at give kronisk persisterende infektion ~ ’perfekte parasitter’!

INTRACELLULÆR lejring af Borrelia burgdorferi

Netop lokaliseret intracellulært eller på andre svært tilgængelige steder med få blodkar / dårlig blodforsyning = dårlige forsyningskanaler mht. såvel immunceller som antistoffer og evt. antibiotika – så som indre øje, senevæv - begge godt illustreret i Haupl et al’s kasuistik ovenfor! - og muligvis i diskus intervertebralis [Joint Bone Spine. 2004 Sep;71(5):433-7. PubMed - Borrelia burgdorferi blev påvist med PCR i fjernet væv fra ryghvirvel (Harvey Kliman, medd. til ILADS 2004] - er mikroben i midlertidigt skjul for immunsystemet og får dermed TID og LEJLIGHED til at foretage sin tilpasning via ANTIGEN SKIFT (?) til værtens seneste immunreaktion, der kan give dens afkom bedre muligheder.
Mikrober lejret intracellulært er også godt beskyttet mod antibiotika der ikke trænger intracellulært, som penicillin og ceftriaxon - standard valget til beh. af borreliose!
– så lad os da kigge nærmere på hvad der foreligger af evidens for intracellulær lejring af Borrelia, se flere ref. linket ovenfor og de herunder udvalgte ref. med citater oversat til dansk så også de mindre engelsk kyndige kan få lidt ud af det.

Georgilis K et al. Fibroblasts protect the Lyme disease spirokæte, Borrelia burgdorferi, from ceftriaxone in vitro.
J Infect Dis 1992 Aug; 166(2): 440-4. PMID: 1634816

Fra abstract: .. humane forhuds fibroblaster beskyttede B. burgdorferi fra den ellers dødelige virkning af 2 dages behandling med ceftriaxone 1 g/ml, 10-20 x den minimale baktericide koncentration. I fravær af fibroblaster overlevede ingen mikroorganismer og spirochaeterne blev heller ikke beskyttet mod virkningen af ceftriaxon, når cellerne var dræbt (fikseret) med glutaraldehyd eller fibroblast lysat, dvs. en levende celle var nødvendig [for at beskytte spirokæterne]. Organismens evne til at overleve i fibroblaster var ikke relateret til infektiviteten.
Fibroblaster beskyttede B. burgdorferi mod ceftriaxon udsættelse i mindst 14 dage, dvs. længe nok til at kunne overleve en gængs kort antibiotika kur, og så vokse frem igen, efter antibiotika ophør!

Brouqui P, Badiaga S, Raoult D. Eucaryotic cells protect Borrelia burgdorferi from the action of penicillin and ceftriaxone but not from the action of doxycycline and erythromycin.
Antimicrob Agents Chemother 1996 Jun;40(6):1552-4. PMID: 8726038 PDF

Citat: Drab af intracellulære og fakultativt intracellulære bakterier er nødvendig for at forebygge tilbagefald ved visse infektionssygdomme (8), og den nåede aktivitet af doxycycline og erythromycin når B. burgdorferi dyrkes sammen med eukaryote celler som det demonstreres i vores studie, antyder at det er nødvendigt med langtidsstudier af kliniske behandlings-forsøg hos patienter med tilbagefald med tetracyclin versus ceftriaxon ..

Montgomery RR et al. The fate of Borrelia burgdorferi, the agent for Lyme disease, in mouse macrophages. Destruction, survival, recovery.
J Immunol 1993 Feb 1;150(3):909-15. PMID: 8423346 (PDF)

Fra abstrakt: .. ikke opsoniserede B. burgdorferi entrerer makrofager hurtigt, oftest resulterende i degradation*, men af og til åbenlys intracellulær persistens….. hvad mere er, vi kunne gendyrke spirokæter fra makrofager …

*) Der anvendes i dette arbejde direkte immunfluorescensfarvning med antistof mod ospA for Borrelia (dvs. en IF-test a la Bowen RTI)!

Der ses faktisk en klump af ’gul-orange’ pletter i cytoplasmaet i fig. 4C efter farvning med acridin orange et stof som binder sig til nuklein-syrer; under visse omst?digheder farves RNA orange, mens DNA farves grøn, hvilket tillader cytologer at adskille de to stoffer fra hinanden!
Lav pH i bufferen resulterer f.eks. i orangefarvning af bakterier og svampe, mens human epitel, inflammationsceller og baggrunds debris farves gul-grøn! – billederne som vises i artiklen (fig. 4C) giver faktisk evidens for at der findes både INTRACELLULÆRE granula OG spirokæter, som det også er beskrevet af Brorson's! – hvilket måske kan forklare hvorfor den hyppigt anvendte PCR-test for borrelia flagella DNA ikke kan påvise ’granula’ i blodet – trods at de forekommer i meget stort antal hos kronisk syge!

Spirokæternes ’granulering’ er gennem næsten et helt århundrede ofte blevet mistolket som repræsenterende nedbrydning som led i en dødsproces! – men blandt andet mine live video undersøgelser viste klart at granula er aktivt bevægelige inde i de granulerede cellulære strukturer (0018-GCS2.wmv - en video i Windows Media Player format, WMV – den tager tid at downloade og jeg har desuden flere gange set ’granula’ forlade en GCS og svømme væk derfra med tumlende bevægelser – så de virker bestemt IKKE spor døde - tværtimod!

Videregivning af arveanlæg via RNA (enkeltstrenget) i stedet for DNA (dobbeltstrenget) er kendt fra mange vira – såkaldt RNA virus eller retrovirus - f.eks. HCV, HIV!

Girschick HJ et al. Intracellular persistence of Borrelia burgdorferi in human synovial cells.
Rheumatol Int 1996;16(3):125-32. PMID: 8893378

Fra abstract: ”Behandling med ceftriaxon fjernede extracellulære Borrelia burgdorferi, men spirokæter kunne reisoleres efter lyse (opløsning) af synovial-cellerne. Borrelia burgdorferi persisterede inden i synovial celler i mindst 8 uger. ”

Hvor langt kommer man mon så med de her i landet gængse 10 dages antibiotika behandling for Borrelia?!

Klempner MS et al. Invasion of human skin fibroblasts by the Lyme disease spirokæte, Borrelia burgdorferi.
J Infect Dis 1993 May;167(5):1074-81. PMID: 8486939

Fra abstrakt: Ved scanning elektron mikroskopi fandtes B. burgdorferi adhærent til fibroblaster dyrket i enkelt cellelag efter 24-48 timer, men blev fjernet fra celleoverfladen ved behandling med ceftriaxon (1 g/ml) i 5 dg.
På trods af fravær af levedygtige spirokæter på celleoverfladen efter antibiotisk behandling, kunne levedygtige spirokæter isoleres fra lysater af fibroblast laget. B. burgdorferi sås lejret i den perinukleære region inden i fibroblasterne ved laser scanning konfokal mikroskopi. Disse observationer viser at B. burgdorferi kan adhærere til, vandre igennem og invadere humane fibroblaster og forblive levedygtige!

Aberer E et al. Heterogeneity of Borrelia burgdorferi in the skin.
Am J Dermatopathol 1996 Dec;18(6):571-9. PMID: 8989928

Forf. beskriver anvendelsen af høj opløsnings videomikroskopi og farvning med borrelia-specifikke monoklonale flagella-antistoffer (H9724), og at borrelia lignende strukturer kunne påvises i erythema chronicum migrans (fra hvilke borrelia senere kunne dyrkes), fra acrodermatitis chronica atrophicans, og i morphea. Udover typiske borrelia, bemærkede vi farvede strukturer, der var identiske med borrelia i en ’hud-injektions model’ og med borrelia voksende på agar og identiske med dyrkede borrelia efter udsættelse for hyperimmune sera og / eller antibiotika.
Vi konkluderer at de H9724-reaktive strukturer repræsenterer forskellige former af B. burgdorferi, ikke artefakter. Disse ”atypiske” former af B. burgdorferi kan repræsenterer levende morfologiske varianter af denne bakterie.

Tylewska-Wierzbanowska S, Chmielewski T. The isolation of Borrelia burgdorferi spirokætes from clinical material in cell line cultures.
Zentralbl Bakteriol. 1997 Oct;286(3):363-70. PMID: 9361382

Fra abstrakt: bakterierne var tilstede i vækstmediet og på/ i muse fibroblaster undersøgt med indirekte immunfluorescens assay. … Levedygtige spirokæter kunne også detekteres i Eagle's medium fra en L-929 fibroblast celle linie kultur, efter cirka 2-5 dages inkubation med blod, CSF eller synovial væske fra Lyme borreliose patienter. Bakterierne var tilstede i vækstmedium og på / i endothel celler …

Chary-Valckenaere I et al. Ultrastructural demonstration of intracellular localization of Borrelia burgdorferi in Lyme arthritis.
Br J Rheumatol 1998 Apr;37(4):468-70. PMID: 9619908 PDF

Citat: Eksperimentelle studier har vist at spirokæterr kan trænge igennem humane synovial celler og overleve derinde trods en kur med ceftriaxon, som kun fjerner de ekstracellulære patogener 10). Dette studie afslører at B. burgdorferi også kan skjule sig i synovial celler efter en inkomplet antibiotika kur.

Hulinska D et al. Intracellular morphological events observed by electron microscopy on neutrophil phagocytosis of Borrelia garinii.
J Spiro Tick Diseases 1995; 2:82-86.

Wang P et al. Detection of Borrelia DNA in Circulating Monocytes as Evidence of Persistent Lyme Disease.
J Spiro Tick Diseases 7(1):16-19, 2000.

Undertegnede har således også kunnet fotografere noget der ligner hele spirokæter i granulocytter i buffy-coat udstryg. Det var naturligvis meget tydeligere i mikroskopet end på disse to desværre ret uskarpe billeder:



Se også mørkefelts-mikroskopi video af Viljanen af tube phagocytosis af Borrelia burgdorferi (opr. Link http://www.utu.fi/research/tic/viljanen/ virker desværre ikke længere, derfor i stedet link til lokal kopi gemt på LymeRICK.net)
- som viser real time internalisering af B. burgdorferi i en immuncelle. Bemærk de mange lysende prikker der bevæger sig rundt og tidvis næmest kastes af spirokæten ~ ’granules’.

Noget tyder på at Borrelia burgdorferi ligefrem kan invadere og udradere de af værtens immunceller, der er rettet imod Borrelia antigener?

Dorward DW et al. Invasion and cytopathic killing of human lymphocytes by spirochetes causing Lyme disease.
Clin Infect Dis 1997 Jul; 25 Suppl 1:S2-8. PMID: 9233657

Fra abstract: ".. vi inkuberede B. burgdorferi med .. dyrkede humane leukocytter. Vi fandt at B. burgdorferi aktivt adhærerer til, invaderer og DRÆBER menneskelige B- og T-celler.
Signifikant celledrab begyndte indenfor 1 time efter blandingen. De celleskadende effekter varierede mht. værtscelle linie og species, levedygtighed og graden af svækkelse af spirokæeterne. Både spirokæternes virulens og lymfocytternes følsomhed kunne være fænotypisk selekterede, pegende på at både bakterielle og værts faktorer bidrager til sådanne interaktioner. .."

Perticarari S et al. Lymphocyte apoptosis co-cultured with Borrelia burgdorferi.
Microb Pathog 2003 Oct;35(4):139-45. PMID: 12946326

Fra abstract: “..vi undersøgte hvor vidt in vitro dyrkning af lymfocytter med spirokæter ville inducere apoptose (“programmeret celledød”) i humane lymfocytter. Mononukleære celler blandedes i forskellige forhold mellem celler og spirokæter .. vore data viser at spirokæter var i stand til at inducere apoptose i lymfocytter, fænomenet var associeret med antal spirokæter, inkubationstiden og mængden af IL-10 i blandingskulturen. Apoptose medieredes formentlig vis Fas og de involverede celler var overvejende CD4.”

Netop CD4-celler synes at væree vigtig for bekæmpelsen af Borrelia:

Bockenstedt LK et al. CD4+ T helper 1 cells facilitate regression of murine Lyme carditis.
Infect Immun. 2001 Sep;69(9):5264-9. PMID: 11500394 PDF

Fra abstrakt: ”Disse resultater viser at αβ T celler kan fremme resolutionen af Borrelia carditis (hjertebetændelse) i mus og dette er det første arbejde der demonstrerer en gavnlig rolle for CD4+ T hjælper celler ved denne sygdom.

Når man læser Haupl al’s artikel kan man naturligvis ikke lade være med at stille flg. spørgsmål til de overordnede infektionsmedicinere og mikrobiologer, som ”håndtering” af komplicerede infektioner som Borrelia hører under:

  1. når en patient, så velundersøgt som Haupl et als, kan UDVIKLE seronegativitet i forløbet af en kronisk aktiv borreliose, hvordan kan danske læger så vedblive at hævde at seronegativ kronisk borreliose ikke forekommer og vedblive at nægte patienter indgående undersøgelse herfor?

  2. hvorfor kan danske patienter mistænkt for (seronegativ) kronisk persisterende borreliose ikke blive undersøgt lige så grundigt som Haupl al’s patient blev?

    Vi skriver NU ÅR 2015, dvs. det er 22 år siden, at Haupl et al. viste os i et meget lærerigt eksempel, hvordan Borrelia syge BØR KUNNE UNDERSØGES
    - MEN DER ER IKKE SKET NOGEN SOM HELST FREMSKRIDT MHT. UDREDNING FOR BORRELIA OVERHOVEDET I ALLE DE ÅR, danske læger gør stadig som de plejer … og udreder heller ikke for diverse andre potentielle flåtbårne infektioner. DET ER EN SKÆNDSEL!


/ Marie Kroun, læge
2003/09

2007/09: revideret, CSS layout og rettet diverse links http://lymerick.net/.... hed før http://lymerick.ulmarweb.dk/...
2015/06 revideret tegnsæt til UTF-8 og mindre rettelser i teksten.