Selvom babesia morfologisk ligner malaria, så kan
man ikke uden videre regne med at alle malaria midler også virker godt mod
Babesia, f.eks. fandt Fowler et al. at Babesia
gibsoni var resistent mod klorokinfosfat, primaquin,
proguanil (alle hunde behandlet med proguanil døde!), men fandt at
blandt andet metronidazol reducerede parasitæmi graden og fik dyrene til at
overleve.
Wittner et al. beskriver
at babesia kan være resistent mod ciprofloxacin,
chloroquine, og artemisin
og at behandling af Babesia med atovaquone alene kunne medføre hurtig udvikling
af atovaquone resistens. Dette skete ikke, når atovaquone kombineredes med
azithromycin. For at undgå resistens-udvikling anbefales flerstof-behandling
af Babesia !
Babesiose anbefales i litteraturen behandlet med:
1.
enten atovaquone som suspension (Mepron®, Wellvone®) 750mg x 2
(doseret hver 12. time) plus azithromycin (Zitromax®)
250 mg x 2 eller 500 mg x1
2.
eller quinine (Kinin®) 650 mg x 3 plus
clindamycin (Dalacin®) 600 mg x 3 (dvs. begge midler
doseret hver 8. time)
Anbefalet behandlingsvarighed er minimum 3 uger.
Recidiv kan forekomme, så genbehandling
og længere kur kan være nødvendig; det anbefales at kontrollere om
parasitterne forsvinder fra blodet ved gentagne (buffy-coat) blodudstryg eller
med andre specifikke metoder som PCR-test.
Ritchie Shoemaker finder, at der
ved blandings-infektion med Borrelia og Babesia ofte først er fuldgodt klinisk
respons efter 2-3 kure a 3 uger med atovaquone plus azithromycin og også Joseph Burrascano skriver i sin
behandlingsvejledning (findes via http://www.ilads.org), at kronisk
blandings-infektion med Borrelia og Babesia infektion ofte kræver længere varende behandling.
Sidstnævnte kombination – quinine
og clindamycin - har i flere tilfælde givet anledning til flere behandlingssvigt, hvor kun tillæg af atovaquone gjorde
patienten parasitfri og varig remission
opnåedes først efter at trimethoprim/sulfa blev tilføjet. Specielt behandling med kinin er ofte behæftet
med så svære bivirkninger (fra kinin) at patienterne ikke kan gennemføre kuren
(jf. Krause); kinin kan blandt andet give
tinnitus og varig hørenedsættelse.
Da atovaquone
plus azithromycin viste mindst lige så god effekt, men var langt mindre toksisk
end kinin plus clindamycin, så anbefales atovaquone plus azithromycin i dag af
de fleste behandlere i USA som førstevalgs-behandling af babesiose.
Producenten
oplyser i indlægssedlen
til atovaquone at stoffet er stærkt lipofilt
og har en ringe vandopløselighed. Biotilgængeligheden
/ optagelsen af atovaquone fra mave-tarm-kanalen afhænger derfor meget af
formulering og diæt. Suspensionen fordobler biotilgængeligheden, sammenlignet med tablet-formen.
Indtagelse samtidig med føde (især fedtrigt måltid)
fordobler ligeledes biotilgængeligheden.
Derfor anbefales at atovaquone indtages sammen med føde OG
at man anvender suspension frem for tablet.
Visse medikamenter - tetracykliner,
metoclopramide, rifampicin
/ rifabutin - reducerer optagelsen af atovaquone og
bør ikke gives samtidig med atovaquone.
I Danmark er atovaquone suspension desværre ikke
registreret mere, men stoffet kan lovligt indkøbes i andre EU-Iande,
som Wellvone, blot der foreligger en recept, hvis det er
receptpligtig medicin det drejer sig om. Købes medicinen over Internet er det
meget vigtigt at være opmærksom på at medicinen skal AFSENDES fra Europa/EØS lande, ellers er det ulovligt. Import af medicin fra
USA er således ulovlig ! – og man må kun importere medicin fra
udlandet til EGET brug, man må således ikke tage med hjem til venner og familie – så patienten
skal altså selv kunne hente/arrangere alt det praktiske !
Problemerne med medicin køb udenlands kan dels være besvær
med at finde ud af hvilket udenlandsk apotek der kan/vil levere under hvilke
betingelser, dels prisen / betalingsmåden, dels evt. sprogvanskeligheder.
Vurderet efter hvad en tysk kollega oplyser om prisen for
atovaquone suspension i Tyskland, så vil en 3 ugers kur med atovaquone
suspension plus azithromycin (det sidste indkøbt her i landet) komme til at
koste patienten omkring 5000 kr., plus evt. transportudgifter
Der
er hverken generelt tilskud eller mulighed for at kunne søge
enkelttilskud til behandling med privat importeret medicin og forsikringer giver
næppe heller tilskud, så man skal regne med at alt er egenbetaling, hvis man
vælger at købe medicin i udlandet !
Atovaquone findes i dag kun registreret i Danmark i
TABLETFORM i kombination med proguanil i kombinations-præparatet Malarone. Men proguanil fandtes som anført allerede
totalt uvirksom mod Babesia qibsoni i hunde
for 30 år siden; søqninq på PubMed "babesi*+proguanil"
(i sep. 2003) gav kun 3 hits, hvor kun foranstående arbejde nævnte Babesia, så
der ser ikke ud til at foreligge andre undersøgelser vedr. brug af proguanil
mod babesia !?
Det virker temmelig absurd at skulle betale dyre penge for
at indtage et ekstra stof – proguanil - med potentielle bivirkninger og som
formentlig ingen virkning har på babesia, men det bliver man åbenbart nødt til,
hvis man ikke vil / kan skaffe ren atovaquone udenlands. Man bør i så fald nok
for en sikkerheds skyld lægge azithromycin oveni Malarone tabletter, så man
sikrer at der gives mindst 2 virksomme stoffer, for at undgå resistens
udvikling.
En Malarone tablet indeholder 250 mg
atovaquone og 100 mg proguanil og koster cirka 25 kr. - dagsdosis atovaquone på
6 tabletter Malarone vil således koste 150 kr. Dertil kommer prisen for
azithromycin (Zitromax), hvor en enkelt tablet (daglig) uden tilskud
koster 62 kr., med fuldt tilskud cirka 10 kr.
Dvs. dagsprisen
for kombinations-behandlingen Malarone + Zitromax løber op
i: 160-210 kr. og prisen
for en 3 ugers kur i 3360-4410 kr.
Kinin til IV behandling er forbeholdt sygehuse, men tabletterne kan købes på
danske apoteker og er billige. Kinin tabl. på 100 mg koster kun cirka 1 kr. per
stk. – dagsdosis knap 20 tabletter ~ 20 kr.; Clindamycin på 300 mg koster cirka
10 kr. per tablet,
dagsdosis 6 tabl. ~ 60 kr. – samlet dagsdosis cirka 80 kr., dvs. knap 1700 kr.
for 3 ugers kur.
(OBS. Alle priser er fra 2003,
forbehold for ændringer)
Er viden
om Babesia – herunder behandling
– da relevant at vide noget om for os her i lille Danmark ?
JA – for
selvom der ikke Danmark før nu er blevet rapporteret om kliniske – dvs.
symptomatiske - humane tilfælde af Babesiose hos danske patienter
– så viser ovenstående link jo, at vi har haft Babesia endemisk forekommende i
den danske dyre population i mindst de sidste 30 år og dermed at der er en
potentiel risiko for overførsel til mennesker også – flåtproblemet er stigende
og dermed øges risikoen for at flere mennesker pådrager sig de parasitære
sygdomme denne vektor kan overføre.
I mit pilot-projekt fik 10 af 33 KRONISK SYGE patienter
– hvor historie og symptomer hos alle pegede på mulig kronisk borreliose - påvist
blandingsinfektion med Borrelia burgdorferi og Babesia lignende parasitter – se eks. på
ringformer i røde blodceller fra danske patienter i 1, og 2 i JPG, sml. evt. med billeder af Babesia fra Internet søgning
Google - nogle plus evt. HME/HGE lignende
inklusioner i hvide blodceller, eks. på HME og HGE i JPG,
sml. evt. med diverse billeder
af ehrlichia fra forskellige kilder, bl.a. fra Anneli Bjöersdorff,
Kalmar, Sverige, STOR TAK for hjælpen J
Alle
patienter havde dels bevægelige granulerede cellulære strukturer (GCS) ved mikroskopisk undersøgelse af våd bloddråbe (se
video i WMV),
dels Borrelia ANTIGEN i blodet, idet lignende strukturer som de jeg
kalder GCS reagerede med specifikt antistof rettet
mod Borrelia burgdorferi (RIBb©
test –eks. i PDF).
– du kan læse mere om RIBb
testen her.
De andre
blodparasitter blev diagnosticeret ved almindelig mikroskopisk undersøgelse,
først på udstryg af perifert blod fra finger- eller øreprik,
senere på udstryg af
buffy-coat fraktionen af centrifugeret,
antikoaguleret veneblod, idet den ’Quantitative Buffy Coat (QBC)
metode’ er vist at kunne øge chancen betydeligt for at finde evt.
tilstedeværende Babesia, såvel som Malaria og andre blodparasitter, herunder relapsing
fever borreliose og derfor formentlig også Borrelia burgdorferi
borreliose – pga. opkoncentrering ved centrifugeringen findes evt. parasitter
nemlig langt hurtigere på udstryg af buffy-coat end på et alm. perifert blodudstryg !
Bagdelen
ved at anvende buffy-coat udstryg er så, at man naturligvis ikke kan være
sikker på at cellernes fordeling i et buffy-coat udstryg er det samme som det
ville have været i et almindeligt blodudstryg, det har derfor ingen mening at
udføre differential-tælling / vurdere antallet af
parasiterede celler i forhold til ikke parasiterede celler !
Serieprøver
af alm. perifere blodudstryg på pt#1 (undersøgt langt senere af Walter Tarello,
og naturligvis med disse udstryg blandet imellem diverse andre og anonymt
mærket!) viste en variation i antallet af røde blodceller indeholdende babesia-lignende parasitter, som hos denne patient
vekslende mellem 0,5% før anfald, faldende fra 0,05%
nogle timer inde i et anfald til 0 % dagen efter anfaldet og senere igen
stigning til 0,1% parasiterede celler! – derfor planlægger jeg, så vidt det er
mig muligt, at tage prøverne ud fra patienternes symptomcyklus, dvs. lige op
til et forventet anfald. Årsagen er logisk nok at symptomerne på infektionen jo
kommer i det øjeblik de intracellulære parasitter bryder ud og immunsystemet
kan komme til at reagere på de frie parasitter, men lige netop på det tidspunkt
er det naturligvis vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at finde de typiske
intracellulære former af parasitterne !
Mikroskopi
af blodet bør derfor udføres lige op til et forventet anfald, hvis det kan
forudses, mens de biokemiske prøver naturligvis bør tages under / lige efter
anfald, hvor der er en chance for at disse test kan være påvirkede; man kunne
måske have held til at demonstrere svingninger i f.eks. haptoglobin (et
bindingsprotein for hemoglobin) i forbindelse med en hæmolytisk episode? – dette har jeg desværre ikke haft
mulighed for at undersøge.
Da Lægemiddelstyrelsen,
trods at jeg naturligvis fremlagde behørig dokumentation for dels de
mikroskopiske fund, dels diverse artikler om behandling af Babesiose – jf.
ovenfor - desværre
IKKE ville give MIG tilladelse til import af atovaquone suspension til
behandling af projekt-patienter med påviste ringformer i deres røde blodceller,
men henviste til de infektions-medicinske afdelinger - som imidlertid nægtede
patienterne både relevante undersøgelser og behandling
- og det
var for dyrt for flertallet af patienterne at importere atovaquone suspension,
var vi af nød henvist til at vælge kombinationer af de her i landet
tilgængelige antibiotika med kendt eller potentiel virkning på de påviste
infektioner og valget falder - ikke mindst pga. en overkommelig pris, samt af
nedennævnte grunde – naturligt på kombinationer af flg. præparater:
Doxycyclin / tetracykliner
anbefales som første valg til behandling af Ehrlichia
og har også god effekt på Borrelia,
samt mulig effekt på Babesia.
Azithromycin bruges med held til behandling af
såvel Borrelia
som Babesia,
hvorimod Ehrlichia
oftest synes at være resistent mod stoffet.
Clindamycin er gængs – sammen med quinine - til behandling af Babesia. Ehrlichia viste
derimod resistens overfor clindamycin og der ser ikke ud til at være lavet
nogen undersøgelser om clindamycin har virkning på Borrelia ?
Metronidazol er er et anti-protozoa og anti-bakterielt middel, som
mærkværdigvis ikke ser ud til at være brugt ret meget mod Babesia,
selvom denne parasit hører til protozoa familien. Jeg
har kun fundet to arbejder: Miller som IKKE fandt effekt
af metronidazol i kombination med pyrimethamine på Babesia
microti, Fowler derimod fandt at metronidazol kunne
reducere Babesia gibsoni parasitæmi hos hunde
og få dem til at overleve.
Jf. Brorson’s arbejde forhindrede Metronidazol effektivt
borrelia ’cyste’ dannelse, men virkede ikke på spirochaete
formen af Borrelia,
hvorfor stoffet nok bør anvendes i kombination med et stof der virker på spirochaete formen også. Metronidazol har et god optagelse
fra mave-tarmkanalen og fordeler sig i hele kroppen inkl. hjernen, metronidazol
passerer cellemembraner og trænger ind i mikroorganismerne. I mikroorganismer
med obligat anaerobt stofskifte omdannes stoffet til
aktive metabolitter, som bindes til DNA og forårsager
brud på DNA-strengene. En lignende omdannelse kan
ikke finde sted i celler med aerobt eller fakultativt anaerobt
stofskifte. På sådanne celler har metronidazol derfor ingen virkning. Det er
ikke lykkedes mig at finde oplysninger om hvorvidt den obligat intracellulære
bakterie Ehrlichia / Rickettsia kan klassificeres som anaerob,
fakultativt anaerob eller aerob ?
– dvs. hvordan bakterien har det med ilt – da det er bakterier, som kun kan
vokse intracellulært er de vel svære at undersøge og skaffe sig den slags viden
om ? – og virkningen af Metronidazol på Ehrlichia
/ Rickettsia
species synes faktisk heller ikke at være undersøgt.
(OBS Klein/Cunha artiklen
skal genlæses – jeg har den, men har ikke fået skrevet noter / citater i
databasen) …
Der er KUN
én projekt patient (#1) – diagnosticeret med triple
infektion med Borrelia, Babesia og Ehrlichia - der har prøvet dels Malarone
plus Zitromax i 10 dage (ikke råd til mere), den
behandling førte til enorm forbedring i tilstanden (!) og at Babesia lignende
parasitter ikke længere kunne påvises ved mikroskopi i de næste måneder, hvor
kuren blev fulgt op med doxycyclin mod Borrelia og Ehrlichia – men Babesia
symptomerne kom krybende tilbage under fortsat doxycyclin og parasitter kunne
igen påvises i blodet af
3 forskellige, uafhængige undersøgere !
En 3-ugers
kur med importeret atovaquone suspension og azithromycin gav desværre ingen
klinisk eller paraklinisk effekt, ved flg. kontroller
var der fortsat Babesia lignende parasitter at se i blodet og pt. er stadig
kronisk syg ! – der er sandsynligvis tale om at
parasitterne har udviklet resistens mod atovaquone pga. underbehandling i
første omgang, om end re-infektion bestemt ikke kan
udelukkes, for patienten har fået mange nye flåtbid siden, hvert år !
Da ALLE
projekt-patienter havde fået påvist Borrelia burgdorferi med en specifik
ANTIGEN test (RIBb©) plus evt. havde tegn på HGE/HME og/eller Babesia ved mikroskopi af
blodudstryg og sidstnævnte infektion ofte synes at være lav-
eller asymptomatisk hos Europæiske patienter med intakt milt - hvilket alle
patienter havde! - og den første patients behandlingsforløb med den dyre
Malarone desværre ikke havde ført til helbredelse - startede de andre
patienter primært behandling med doxycyclin for at ramme borrelia og ehrlichia
og evt. babesia.
Det viste sig i løbet af nogle få måneder at patienter med babesia
lignende parasitter i blodet reagerede både langsommere og mindre godt på
behandling med doxycyclin end patienter uden tegn på disse parasitter i blodet, måske pga. immunhæmning, idet
utilstrækkeligt respons på samme behandling er set ved HIV ?! – derefter skiftede
nogle patienter efter eget valg, efter at behandlingsmulighederne var opregnet,
se ovenfor - til en kombination af metronidazol og azithromycin, i den hensigt
om muligt at ramme såvel borrelia som babesia med forhåbentlig to stoffer på én
gang, på to forskellige steder i mikrobernes metabolisme og det gav heldigvis
bonus hos flere. Pt. der senere i projektet fik konstateret Borrelia plus
Babesia uden Ehrlichia via Bowen RTI, startede derfor
i stedet med metronidazol og azithromycin (M+Z)
og reagerede ofte som folk med ’kun’ borrelia alene eller borrelia plus
ehrlichia lignende organismer i de hvide blodceller plejer at gøre på
doxycyclin – se eksempel
på behandlingsforløb for en patient med Borrelia plus Babesia behandlet med M+Z, som havde fået talrige forudgående kortvarige
antibiotika kure, dels med penicillin dels doxycyclin med delvis effekt FØR han
kom til mig. Han ophørte med kuren - antagelig pga. bivirkninger - og fik som
det illustreres tilbagefald kort efter !
Uheldigvis
har mange patienter nemlig problemer med at tåle denne kombination dels pga.
kvalme, dels diare, trods tilførsel af probiotiske bakterier – der gør at de må
stoppe med behandlingen efter ret kort tid.
MEN - nogen
med Borrelia plus Babesia blandingsinfektion har desværre ikke reageret på den
kombination heller, så der er brug for at have adgang til andre ve præparater,
især naturligvis til de stoffer der HAR vist dokumenteret effekt på Babesia og
det er simpelthen skammeligt at vi ikke i et land som Danmark har adgang til
f.eks. at kunne ordinere atovaquone suspension !
– hvorfor
pokker er der ikke harmonisering i EU på det medicinske område, så alle borgere
i EU kunne få adgang til de samme behandlingsmuligheder ?
Flere af
disse kronisk syge patienter var – trods en historie der pegede på mulig /
sandsynlig kronisk flåtbåren infektion og / eller et for Borrelia typisk
cyklisk symptomforløb - blevet diagnosticeret som ”kronisk træthedssyndrom” /
fibromyalgi og/eller somatisering - alt efter hvilken specialist de var sendt
til og dennes særlige ’kæpheste’ i blandt ”syndrom diagnoserne”!
Det bør
vække til selvransagelse hos danske læger, at INGEN af de 12 projekt-patienter,
der havde fået stillet diagnosen ”kronisk træthedssyndrom” (ME/CFS) før de kom
til mig, faktisk kan siges at være blevet tilstrækkeligt udredt til at kunne
stille denne diagnose, fordi 2. hovedkriterium for at
stille CFS-diagnosen – kravet om UDELUKKELSE af
diverse kroniske bakterielle og parasitære infektioner, forgiftninger m.v. –
IKKE var blevet opfyldt i et eneste af disse tilfælde !
– til trods for at
nogle af disse patienter faktisk havde gjort deres læger opmærksom på deres
egen mistanke om muligheden for kroniske flåtbårne infektioner som årsag til
deres sygdom og deres naturlige ønske om UDREDNING for sådanne – noget der
burde have været en selvfølge, blev dem nægtet !
Hvorfor
undersøger i systemet højt rangerende lægelige specialister ikke patienterne
efter reglerne, INDEN de stiller en syndrom diagnose ?
Det er
beskæmmende at høre fra patienterne (og læse i deres journaler) at de blev
nægtet udredning med baggrund i diverse forkerte påstande, som enhver person –
også ikke læger - med adgang til Internet i dag ret let kan finde ud af er
usande, f.eks. via søgning i publiceret medicinsk litteratur via PubMed – tag f.eks.
den klart forkerte påstand ’det er ikke muligt at få babesia her i Danmark, hvor der er
litteratur – oven i købet publiceret på modersmålet – der modbeviser udsagnet ! – og det værste er at det argument tilmed bliver
brugt overfor patienter der med stor sandsynlighed har pådraget sig deres
infektion(er) i Sydeuropa !
Er DET
virkelig den bedste medicinske service danske patienter kan forvente sig af
danske lægelige specialister, så står det sandelig for skralt til !
Dårlig
økonomi udgør ofte et stort problem for langvarigt kronisk syge patienter og
forhindrer i flere af projekt tilfældene behandlings-forsøg, for det er svært
for en patient på lav indkomst – på sygedagpenge / førtidspension /
kontant-hjælp - at trække 1700-5000 kr. efter skat ud af husholdnings-budgettet
i 1-3 måneder til behandling af Babesia og evt. andre flåtbårne
infektioner. Der er desværre flere af
projekt pt. der ikke har haft råd til / har haft mulighed for at få regelret
behandling for den påviste babesiose og som vedbliver at være kronisk syge
måske af samme grund – det gør ondt at være vidne til uden at kunne gøre noget
ved det.
Kan det virkelig betale sig for samfundet at lade være at
prøve på hjælpe kronisk syge patienter, hvor sygehistorien peger på flåtbåren
infektion som en oplagt mulighed, med relevant diagnostik og behandling
? – hvad nu hvis fremtidig kronisk sygdom antagelig kunne forebygges ved
tidlig diagnostik og behandling, kan det så betale sig at lade være ?
Hvis
blot én patient kunne helbredes ved tidlig diagnostik og behandling (pris cirka 10000 kr. ?) og herved kan undgå langvarig
kronisk sygdom (førtidspension i et par årtier), eller hvis der bare kunne
spares blot 1-2 måneders sygedagpenge per patient - så kommer regnestykket ved
at udføre de nødvendige diagnostiske undersøgelser og behandling af disse
hidtil upåagtede parasitære infektioner faktisk hurtigt til at se ’rentabelt’
ud alene i det økonomiske perspektiv, men det er jo for intet at regne mod hvad
det bringer patienten i sparet lidelse og vundet livskvalitet hvis det lykkes
at blive rask og undgå kronisk sygdom .. de foreløbige
behandlingsresultater har været overraskende positive selv for langvarigt syge
patienter.
Marie Kroun, læge
Revideret
sep. 2003
2007/09 rettet nogle brudte links
REFERENCER
Masser af udvalgte
referencer findes i PDF / HTM om muligt, eller til PubMed
abstrakt via
LymeRICK: Lyme borreliosis and Related Infections Center of Knowledge
- herunder om Piroplasmer
- klik også på diverse links indlejret i teksten ovenfor
PDF Atovaquone and Azithromycin
for the Treatment of Babesiosis. Krause PJ et al. N Engl J Med 2000 Nov
16;343(20):1454-1458
– viste lige så god effekt, men langt færre bivirkninger end
’standard-behandlingen’ med quinine og clindamycin.
Babesia er fundet
resistente over for mange gængse Malaria midler og
udvikling af atovaquone resistens er konstateret, når stoffet gives som monoterapi
!
PDF In
vitro evaluation of drug susceptibilities of Babesia divergens
isolates. Brasseur
P et al. Antimicrob Agents Chemother
1998 Apr;42(4):818-20
- antimalarial agents such as mefloquine, choroquine, and quinine were inactive
PDF
Evaluation of selected antiprotozoal drugs in the
Babesia microti-hamster model. Marley SE et al. Antimicrob Agents Chemother.
1997 Jan;41(1):91-4. "The presently used therapy
for Babesia microti infections, a combination of quinine and clindamycin, does
not always result in parasitologic cures. ..Several
well-recognized antimalarial drugs, such as mefloquine, halofantrine, artesunate, and artelenic
acid, exhibited little or no effect on parasitemia.
..
PubMed Atovaquone in the treatment of Babesia microti infections in hamsters. Wittner M et al. Am J Trop Med Hyg 1996 Aug;55(2):219-22.
"The close morphologic resemblance of B. microti to P. falciparum has led investigators to evaluate a variety of antimalarial drugs for antibabesial
activity. While many of these drugs may have activity
against both organisms, this is not always the case. For example, ciprofloxacin
(14), chloroquine (15), and artemisin
(16) all have antimalarial activity but no activity
against babesia."
PubMed Ability of azithromycin in
combination with quinine for the elimination of babesial
infection in humans. Shih CM, Wang CC. Am J Trop Med Hyg. 1998 Oct;59(4):509-12. "Failure of elimination of the babesial
infection was observed two weeks after treating with standard regimen of oral
quinine plus intravenous clindamycin for a 10-day course of therapy.
Azithromycin in place of clindamycin was administered for another 10-day course
of therapy two months following initial treatment. Clearance of Babesia
parasites was observed and verified by hamster inoculation. "
PubMed
Failure of chloroquine in human babesiosis (Babesia microti): case report and
chemotherapeutic trials in hamsters. Miller LH et al. Ann Intern Med 1978 Feb;88(2):200-2. "Chloroquine, metronidazole, primaquine, and
sulfadiazine in parasitemia combination with pyrimethamine had no effect on the course of parasitemia. Minocycline (500 mg/kg)
and tetracycline (500 mg/kg per day) reduced parasitemia
on Day 8 of treatment, and the parasitemia eventually
fell to below 0.01%. But all minocycline-treated
animals and eight of 10 tetracycline treated animals died during or shortly
after treatment when the parasitemia was low or subpatent. In the two surviving hamsters, parasitemia recurred. Tetracycline at 50 mg/kg
caused no mortality but had no antiparasitic
activity. Pentamidine isethionate
and 4,4'-diazoaminobenzamidine (Ganaseg
@, Berenil @) reduced parasitemia
within 3 days and suppressed it throughout therapy (Figure 1). However, in both instances after the drugs were withdrawn, parasitemia again rose to high levels of 25% to 55%.
Pentamidine (50 mg/kg) resulted in 100% mortality of
animals; reactions at the injection site were common with both doses
used."
PubMed
Babesia gibsoni:
chemotherapy in dogs. Fowler JL et al. Am J Vet Res. 1972
Jun;33(6):1109-14. Abstract: Certain drugs were tested
for action against Babesia gibsoni infection in dogs.
Chloroquine phosphate, primaquine phosphate,
sodium arsenamide, and chlorguanide
hydrochloride did not have an effect on the disease. Diminazene
aceturate, niridazole, and metronidazole acted against the disease by reducing or
eliminating mortality, increasing packed cell volume (PCV),
and decreasing parasitaemia after treatment was
given. The best response was obtained with diminazene
aceturate.
Excerpt:
"Chlorguanide (= Proguanil*)
hydrochloride proved to be completely ineffective
against Babesia gibsoni at the dosage used.
Two of the principal dogs did not survive the treatment period, and all others
were dead within 15 days after the treatment series was completed." …
"The administration of sodium arsenamide (group F dogs) had little effect on the disease".
*) see http://www2.biam2.org/www/Sub794.html
Langvarig babesiose uden
behandling / recidiver efter ’gængs’ behandling:
PDF Persistent parasitemia after acute babesiosis.
Krause PJ et al.
The experience of one initially
asymptomatic subject is instructive. Bab.
microti DNA was amplified from his blood during the 5th and 17th months after
parasites were first detected. He then had his first apparent episode of babesial illness and was hospitalized with 3 percent parasitemia. He was febrile and had rigors, sweats, anorexia,
nausea, and stupor. During hospitalization, a primary intracapsular
renal tumor was identified. After a standard one-week
course of clindamycin and quinine therapy, he became
asymptomatic and microscopically detectable parasites disappeared from his blood.
Parasites were discovered once again, however, in about 1 percent of his
erythrocytes 6 weeks later (27 months after the initial parasitemia),
when the affected kidney had been scheduled for removal. Therapy with
clindamycin and quinine was reinstituted for another week. One week, three
months, and one year after surgery, neither microscopy nor DNA amplification
revealed babesial parasites. This experience indicates that babesial
infection may recrudesce after many months of asymptomatic parasitemia
and that, although a standard course of clindamycin and quinine therapy usually
is effective, it may fail.
PubMed [First documentation of
transfusion-associated babesiosis in
To investigate the cause of the hemolysis, the
patient was transferred to our hospital in May 1999. Giemsa-stained
peripheral blood smears showed Babesia parasites in the red blood cells (RBC),
and PCR analysis confirmed the presence of Babesia microti DNA. The parasitemia disappeared hematologically after 2 weeks of quinine and clindamycin
therapy. However, parasite DNA was still detectable in the RBC. Although
treatment with oral atovaquone was given for 2 weeks, parasitemia
and febrile hemolysis recurred within a month after
the last treatment. Fortunately, complete remission was obtained after a
second 12-week course of therapy with quinine and clindamycin. PCR analysis revealed asymptomatic Babesia infection in one
of eight samples from the original blood donor. The initial steroid therapy given to the patient without an
accurate diagnosis seemed to have delayed augmentation of the specific
antibodies (IgG) against Babesia microti, thus prolonging the parasitemia after the initial acute stage of babesiosis.
PubMed Treatment of babesiosis by red blood cell exchange in an HIV-positive, splenectomized patient. Machtinger L et al. J Clin Apheresis.
1993;8(2):78-81. "Although generally responsive to antibiotic therapy, several cases of severe babesiosis
refractory to appropriate antibiotic therapy have been reported to respond
promptly and dramatically to red blood cell (RBC) exchange transfusion. Although
the role of HIV coinfection in babesiosis
is uncertain, two previously reported cases raise a concern that it may predispose
to a more severe clinical course. We report a third case of severe babesiosis in an HIV-positive splenectomized
man, following travel to an endemic area. Antibiotic
therapy, though initially effective, ultimately failed to prevent severe
disease. "
PubMed Human babesiosis.
Pruthi RK et al. Mayo Clin Proc. 1995 Sep;70(9):853-62. "We
describe a 62-year-old man with babesiosis, outline
his clinical course and response to therapy, and discuss the use of the
polymerase chain reaction for the diagnosis and monitoring of the infection ..
The onset of the disease was insidious, with fatigue, fever, weight loss,
intermittently discolored urine, and anemia. Computed tomography of the abdomen revealed a
small, shrunken spleen with an irregular border. With
treatment, the symptoms gradually resolved. Although peripheral blood smears
were negative soon after therapy, Babesia microti DNA was detected by
polymerase chain reaction 53 days after initial examination. "
PubMed
Babesiosis in patients with AIDS: a chronic
infection presenting as fever of unknown origin. Falagas
ME, Klempner MS. Clin Infect Dis. 1996
May;22(5):809-12. "We report a case of babesiosis
in a patient infected with HIV who
presented with a prolonged fever of unknown origin; the patient had not
undergone splenectomy. Parasitemia persisted
despite initial clinical improvement after treatment with quinine and
clindamycin. Babesiosis was controlled with a
maintenance regimen consisting of clindamycin, doxycycline,
and high-dose azithromycin, but the infection was not eradicated."
PubMed Ability of azithromycin in
combination with quinine for the elimination of babesial
infection in humans. Shih CM, Wang CC. Am J Trop Med Hyg. 1998 Oct;59(4):509-12. "Failure
of elimination of the babesial infection was observed
two weeks after treating with standard regimen of oral quinine plus intravenous
clindamycin for a 10-day course of therapy. Azithromycin in place of
clindamycin was administered for another 10-day course of therapy two months
following initial treatment. Clearance of Babesia parasites was observed and
verified by hamster inoculation. "
PubMed Experimental Babesia microti
infections in non-splenectomized Macaca
mulatta. Ruebush
TK 2nd et al. J Parasitol. 1979 Feb;65(1):144-6.
"Parasitemia persisted for at least 90 days in all animals and in one,
organisms were still present 559 days after inoculation."
PubMed
Experimental Babesia microti infections in Macaca mulatta: recurrent parasitemia
before and after splenectomy. Ruebush TK 2nd et
al. Am J Trop Med Hyg. 1981 Mar;30(2):304-7. "To
learn more about the course of Babesia microti infections in primates, six Macaca mulatta monkeys with
blood-induced B. microti infections were followed for 270 days with regular
thick blood smears. Three of the monkeys experienced
from 1--3 recurrences of parasitemia defined here as
greater than or equal to 200 organisms/mm3 blood. Following splenectomy
on day 297, parasitemia recurred in all animals,
reaching levels of 1.9 x 10(5) to 2.7 x 10(6) organisms/mm3, and was associated
with a moderately severe hemolytic anemia. These findings suggest that similar
recurrences of parasitemia may occur in human cases,
and that splenectomy may present a risk to persons
with a past history of B. microti infection."
