Kost og kosttilskud 
af læge Marie Kroun, opr. nov. 2003, rev. 2010.

Mange kronisk syge mennesker spørger om hvordan de kan styrke deres energi-niveau og immunsystem.  
Ved gennemgang af kroniker patienters sygehistorier ser jeg af og til at kronisk syge har sat sig selv på diæt, f.eks. med tanke på at forsøge at sulte mikrober ud, men sult skaber ikke kun mangel for mikrober, men så sandelig også for værten selv, hvis immunforsvar og mange andre vigtige funktioner derved kan svækkes alvorligt. Andre vælger derimod at forsøge sig med at indtage mega-doser af vitaminer og mineraler, evt. metal-salte (kolloidt sølv), midler der for nogles vedkommende kan risikere at forgifte vedkommende.
Begge dele skader sandsynligvis værten mere end det skader de mikrober, som man forsøger på at slippe af med. 

Det eneste der kan anbefales er at man til enhver tid sørger for at få lige netop den rigtige ernæring i passende mængde, sådan at kroppen får nøjagtig hvad den har brug for af næringsmidler, sådan at immunforsvar og afgiftningsvej og alle andre funktioner får de bedst mulige betingelse for at kroppen kan fungere normalt / optimalt. 

Det kræver VIDEN og det er her i Danmark i høj grad op til individet selv at lære sig om hvad sund ernæring er og om madlavning; der er desværre ikke afsat ret mange timer til undervisning i skolekøkken i folkeskolerne og det er flere generationer siden det var almindeligt at tage på husholdnings-skole for at lære om ernæring og madlavning, nuomdage arbejder de fleste - både mænd og kvinder - fuldtids uden for hjemmet og rapporterer ofte, de ikke de har tid nok til familien, madlavning og føler sig nødt til at gå på kompromis med at købe halv- eller helfærdige madprodukter.
Undervisning i skolen er nuomdage erstattet af selvlæring via madlavningsprogrammer i TV og af at samfundets generelle kost anbefalinger m.v. findes materiale klar til selvstudier på Internet, f.eks. via Fødevarestyrelsen's hjemmeside  - ALT OM KOST (undervisning materiale til alle) - Fødevaredatabanken ... Nordiskenæringsstof anbefalinger

Det er vigtigt at man gør sig klart hvad forskellen er på betegnelsen kosttilskud henh. naturlægemidler.
Der er den væsentlige forskel på kosttilskud, at der iht. dansk lovgivning ikke må reklameres med at kosttilskud har en virkning på bestemte sygdomme/symptomer, end ikke selvom der findes velkendte og videnskabeligt beskrevne mangel sygdomme, læs f.eks. (meget lidt) om vitamin mangel sygdomme på IRF. Netdoktor om vitaminer og mineraler.... og selvom symptomer / sygdom ved vitamin mangel tilstand naturligvis kun kan rettes op på ved indtag af de vitaminer man mangler; helst naturligt indtaget igennem rigtige fødevarer, via kosttilskud (eller koncentrerede lægemidler), kun hvor det er svært at få tilstrækkeligt ind / tilstrækkeligt hurtigt genopretning via den normal kost, pt. kan magte at spise.  ALT OM KOST hjemmesiden lister de i Danmark registrerede kosttilskud, men det betyder ikke at der foreligger en officiel vurdering af virkning, officiel godkendelse ejheller en anbefaling af brugen af de listede kosttilskud; siden har blot registreret hvad der kan findes/sælges i Danmark og der er end ikke garanti for at præparaterne er lovlige at sælge i Danmark.
Der er trådt nye EU harmoniserings regler i kraft på kosttilskudsområdet per 1. jan. 2010. Kosttilskud kan importeres fra tredjelande, fx USA, til eget forbrug. Vær dog opmærksom på, om produktet i Danmark kategoriseres som lægemiddel. Spørg Lægemiddelstyrelsen med hensyn til import af lægemidler til eget forbrug.
Naturlægemidler skal derimod have en videnskabelig bevist effekt på den sygdom som midlet er registreret til brug imod, dvs. producenten skal altså fremlægge videnskabelige resultater for at kunne få Lægemiddelstyrelsens vurdering og godkendelse som Naturlægemiddel i Danmark. Alle de i Danmark registrerede naturlægemidler kan findes via Lægemiddelstyrelsen hjemmeside.

For at kunne vurdere om den aktuelle kostplan er lige tilpas eller om ændringer i kosten kan tilrådes, er man nødt til at kunne tage udgangspunkt i og analysere nøjagtig hvad vedkommende plejer at spise og drikke, hvad får vedkommende evt. for meget eller for lidt af i forhold til anbefalinger?
- samt, naturligvis især hvis problemet er over- eller undervægt, oplysning om vedkommendes motionsvaner (energi forbrænding).
Først efter grundig analyse af aktuelle indtag kan der rådgives individuelt om hvad den pgl. med fordel måtte kunne ændre kostmæssigt, dvs. pt. bør starte med at føre et minutiøst kost-, væske- og motions-regnskab og ved mistanke om fødemiddel-allergi elller intolerance skal vedkommende også notere evt. provokerede symptomer, så disses tidsmæssige optræden kan vurderes i forhold til hvornår mistænkte fødeemne er indtaget; kost-symptomdagbog dagbog bør føres i mindst 1 uge, der kan være behov for længere.
I kost registrering, er det naturligvis meget vigtigt at vedkommende spiser og drikker for denne person rimeligt typiske fødevarer / retter og ved mistanke om overfølsomheds-reaktion både har dage med og uden de mistænkte provokerende fødeemner; ikke mindst er det nødvendigt at man i dagbogen er 100% ærlig omkring alt faktisk indtag, så der gives et retvisende overblik over alt hvad den syge rent faktisk har indtaget, også når det gælder evt. slik, sodavand, alkohol m.v. - kun ved fuldstændigt overblik bliver det muligt at kunne beregne næringsværdien af den faktisk indtagne kost i registreringsperioden, vurdere om vedkommende får for lidt eller for meget - og derefter kunne give individuelt tilpassede råd og vejledning! 

Kost / næringsindholds beregninger kan gøres manuelt, men ret besværligt, dels for energi-indholdet, dels for indholdet af andre livsvigtige (essentielle) næringsstoffer, vitaminer, mineraler, essentielle fedtstoffer.
Levnedmiddel-tabellerne findes der fri adgang til for alle på Fødevaredatabanken, dvs. Fødevarestyrelsens / Fødevareinstituttets hjemmeside hvor nøjagtig næringsindhold i diverse fødevarer kan slås op via Internet, eller alle data kan evt. downloades til ens egen computer database; næringsværdi indholdet af faktisk indtaget kost kan naturligvis beregnes lettere / hurtigere via et kostberegnings-program, der har indbyggede formler og slår mængde op i næringstabellerne.
Jeg har ikke kunnet finde et kostberegnings program som virker via Internet, fraset en meget forenklet udgave af slagsen der bygger på ens valg ud fra billeder og antal, men hvor meget antal dækker over fremgår ikke, dvs. der er ikke oplysning om målte vægtenheder af bestemte fødemidler:
http://www.altomkost.dk/Testdigselv/Maal_maden/Forside.htm 

Kun hvis der er mistanke om fødemiddel-alllergi eller meget forkert ernæring som medvirkende sygdomsårsag, kan sygehus afd. henvise pt. til diætist og undersøgelse og vejledning er i så fald gratis for pt.; i nogle regioner (hvilke?) kan praktiserende læger henvise folk med visse livsstils-sygdomme - f.eks. patienter med type-2-diabetes, forhøjet cholesterol el. overvægt med BMI > 30 - til diætist med offentligt tilskud, ellers er man henvist til enten selv at søge viden og beregne sin kost, eller man kan opsøge en privat diætist eller en alternativt uddannet kostterapeut (DET) for egen regning.

Jeg har før i tiden arbejdet med børn med dårlig trivsel, allergi, herunder fødevareallergi, og har derfor sat mig ind i emnet, men jeg er læge, ikke uddannet diætist / kostvejleder og nøjes med at vejlede folk i hvor mere viden / hjælp kan findes; jeg har derfor heller ikke selvstændigt udarbejdet forslag til kosttilskud, men vælger ud over at henvise til de officielle danske kilder om sund kost ovenfor, at bringe to virkelige kapaciteters generelle forslag til kosttilskud til kroniker-patienter, som kan afprøves uden risiko for overdosering/forgiftning, så pt. kan se om det bringer nogen bedring, før end den syge bruger måske mange penge på udredning og evt. diæt forsøg / kosttilskuds-præparater 

• Eva Lydeking Olsen - www.optinut.dk - dansk sygeplejerske, ernærings-terapeut, forsker, forfatter til adskillige bøger om ernæringsterapi, allergi m.v. og underviser i uddannelsen af ernærings-terapeuter (DET) 
• Joe Burrascano - amerikansk læge, ekspert i flåtbårne infektioner og forfatter tilknyttet ILADS - www.ilads.org - vejleder i behandling af flåtbårne infektioner og Burrascano's guidelines kan downloades her. 
  ILADS = International Lyme and Associated Diseases Society.

- samt henviser til noget materiale om den biokemiske baggrundsviden, om toksiner m.v. og håber at denne lille oversigt kan være jer til hjælp, når I skal beslutte jer hvilken vej I vil følge / hvilke præparater I vil bruge?

Spis alm. alsidig varieret kost med masser af grøntsager og frugt - suppler med:

1. Alm. letoptagelig multi-vitamintablet, f.eks. Omnimin, Biosyms, Pharmanex (Life-pak), alternativt Apotekets tygge-vitamin tabletter (evt. 2 af børnestørrelsen), eller supermarkedets Livol Botanik) - evt. tages dobbelt dosis de(n) første 1-2 mdr. til evt. underskud er dækket, herefter fortsættes med normal daglig anbefalet dosis, med mindre der er særlige behov.
2. B-complex 50 mg x 1-3 dgl. (lægges under tungen og opløses langsomt, det giver mindre kvalme/bismag på den måde) - evt. suppleret med B12-injektioner gange 1-2 ugentlig i starten (1-2 mdr.), især hvis der er neuropatiske symptomer (føleforstyrrelser m.v.). S-cobalamin vil ofte være lavt i normalområdet. Blodmangel viser sig meget sent i en mangel-situation!
   B-vitaminerne er vandopløselige, optages og udskilles let, der er derfor ingen fare for overdosering.
3. C-vitamin (Ascorbinsyre) 500mg, 2 tabl. x 2, hvis det tåles godt kan dosis gradvis øges lige til der kommer lidt diaré og så sætte dosis lidt ned derfra. Kroppen tager så at sige hvad den skal bruge og lader resten 'løbe igennem', C-vitamin er også vandopløselig og udskilles let.
4. Magnesium m.m. i form af bioelektriske spormineraldråber 1/4 - ½ tsk. i vand - fås i helsekost-forretninger, det smager skrækkeligt, men smagen kan delvis skjules i sveskejuice eller lignende.
   Magnesium er vanskeligt at erstatte og det tager lang tid, fordi det er meget tungtopløseligt (kræver godt med mavesyre) og der optages stort set intet fra de normalt meget hårdt pressede mineral-tabletter - derfor som spormineraldråber. Alm. postevand indeholder en del Magnesium. [Jeg plejede ellers at anbefale Calcium + Magnesium tabl., men det optages ifølge Eva ikke godt nok .... ]
5. Ubiquinon Q10 eller Bio-Quinon, som kapsler a 30mg - 3 gange dgl. - det kan godt være man skal starte forsigtigt op. Bemærk at Q10 først kommer til i nederste trin i energidannelsen og hvis de trin der ligger før, ikke virker, ja så vil Q10 naturligvis ingen mærkbar effekt have. Q10 har flere "kronisk Borrelia" pt. positiv erfaring for kan hjælpe på deres 'hjerte-symptomer' og væskeansamlinger.

Joe Burrascano giver flg. råd til patienter med Borrelia infektion / Lyme disease
- se side 27f i original vejledning 2008 udgaven via http://www.ilads.org/lyme_disease/B_guidelines_12_17_08.pdf

    BURRASCANO ANBEFALER ALLE LYME BORRELIOSE PATIENTER at tage dgl.:
    (udvalgt efter hvad jeg fandt kunne købes i DK):

• daglige probiotika f.eks. yoghurt og acidophilus kapsler (to ved hvert måltid)
  [MK: = probiotiske bakterier bør tages et par timer forskudt for antibiotika, Cultura indeholder både acidophilus, lactobacilli og thermophilus bakterier og er efter MKs erfaring den bedste danske yoghurt til at forebygge / behandle antibiotika udløst diaré.
  Husk at Calcium, Magnesium, Aluminium m.v. binder doxycyclin, så disse ting og mælkeprodukter der indeholder Calcium må ikke tages samtidig med doxycyclin, men gerne nogle timer forskudt for medicin indtagelse - ellers risikerer man at doxycyclin ikke optages!]
• alm. multivitaminer og B complex 50 mg daglig (stærk B)
• fysioterapi, genoptræning og et gradueret, individuelt tilpasset træningsprogram 

    KONTRAINDICERET (dvs. bør undlades) for ALLE kronisk Lyme borreliose patienter er:

• alkohol
• (MK: tobak!)
• stort koffein indtag
• stress
• søvnmangel

• psykosocial evaluering / rådgivning
• NSAIDs og andre remissions fremmede midler
  [MK: NSAID præp. lindrer smerter fra inflammation betydeligt, men visse NSAID kan hæmme antistof prod. med op til 50% dvs. reducerer infektions-bekæmpelsen og kan føre til falsk negative antistof test resultater, og kan desuden forværre kognitive problemer, især hos ældre! ... steroid (binyrebark-hormon) tilrådes KUN under antibiotika-dække til (tidligere) Borrelia pt.!
  - sådanne stoffer bør derfor kun bruges, hvis man absolut IKKE kan klare sig uden!
  Mange pt. beskriver de ikke rigtig har gavn af paracetamol, det kunne meget vel skyldes at paracetamol kun har svag anti-inflammatorisk effekt og at nogle pt. måske ligefrem kan opleve øgede bivirkninger pga. ophobning ved flaskehals i enzym kæder og konkurrence om substrater i leverafgiftningen? ... når yderligere et stof som paracetamol skal igennem cytokrom P450 systemet kan afgiftnings-systemet måske ikke følge med og omsætte al ting hurtigt nok førende til at toksiner ophobes?]
• antidepressiva, smertestillende, muskel-afslappende og amantadin
  [MK: Amantadin er en glutamat antagonist, hvilket forklarer virkningen på parkinsonsymptomer, rystelser, bevægeforstyrrelser ; stoffet det omtales af Institut for rationel farmakoterapi, men præp. kan ikke slås op på http://www.medicin.dk .. hvem kan udskrive ? .. pris ?]
• Immun-globuliner og anden immunstimulerende behandling (interferon, Il-2? har f.eks. været forsøgt til tuberkulose)
  [MK: Ig behandling er ekstrem dyr og vil næppe blive bevilget af offentlige sygehuse her i landet undtagen ved svær immun-defekt, der kan måles!]
• Sinquan (DAW) i lave doser (5 til 50 mg daglig) rapporteres at fremme T-celle funktion
  (Sinquan = doxepin er ellers et antidepressivum !!)

Burrascano's råd om ekstra kosttilskud til patienter med kronisk infektion (Lyme disease)
OBS. Dr. B oplyst at han har INGEN ØKONOMISK SÆRINTERESSE i de nævnte produkter, men anbefaler blot de ting han har personlig erfaring for virker. Studier af patienter med kronisk Lyme Disease og patienter med kronisk trætheds-syndrom (CFS) har vist at nogle af de sene symptomer kan relateres til cellulær skade og mangel-tilstande på visse essentielle næringsmidler. Dobbelt-blindet, placebo kontrollerede studier (ref. liste mangler jeg desværre) og i et tilfælde, direkte påvisning i biopsi materiale, har vist effekt af supplerende midler listet herunder. [MK har udvalgt de vigtigste til oversættelse, for resten se Burrascano's originale tekst]

Kvalitet, potens, renhed og biotilgængelighed af vitamineral tilskud er ofte vigtigere end dosis og "mega-doser" anbefales ikke!
Udsøg farmaceutisk gode produkter hvor det er muligt, f.eks. Pharmanex www.pharmanex.com og Biosym www.biosym.dk

CORDYCEPS:
Denne plante fra Tibet har vist sig i kliniske studier at bedre almentilstanden, træthed, energi og øge lungefunktion og antioxidant funktion. Det er det eneste præparat der vides at kunne øge Superoxid dismutase activiteten. Selvom brugen af dette præparat er valgfri, så kan effekten være så dramatisk, at jeg anbefaler alle patienter med træthed at bruge dette. Kan fås hos Pharmanex som "Cordy Max"

ESSENTIELLE FEDT SYRER (EFA):
Studier viser at når EFA indtages regelmæssigt, kan der opnås statistisk signifikant bedring mht. træthed, smerter, svaghedsfornemmelse, svimmelhed, hukommelse- og koncentrationsbesvær og depression. Der er to vigtige undertyper:

• GLA [gammalinolenic acid, fra planter] [og DHA Docosahexaenoic acid ] - omega-6 olier):
  borage oil (hjulkrone), evening primrose oil (natlys), eller black currant seed oil (solbær frø) - vælg en.
  Hørfrø olie er mindre velegnet, for den besidder ikke så gode anti-inflammatoriske egenskaber som de ovennævnte.
• EPA [eicosapentaenoic acid, fra fisk ] (omega-3 olie):
  "MAX EPA" (eller lignende indeholdende 1000 mg EPA)