Defekt energidannelse

Et meget almindeligt symptom ved enhver form for kronisk sygdom er træthed - symptomer på energimangel på cellulært niveau.

Hurtig udtrætning, langsom regeneration er kardinal-symptomerne ved kronisk træthedssyndrom også kaldet ME/CFS - CFIDS = Myalgic encephalopathia/-itis - Chronic Fatigue [Immune Dysfunction] Syndrome, hvor tilstanden af abnorm træthed og trætbarhed definitorisk skal have bestået mindst 6 måneder og visse symptom- og objektive kriterier skal være tilstede, samt en række kendte mulige årsager til abnorm træthed - herunder kroniske infektioner og diverse veldefinerede metaboliske lidelser - skal være udelukket for at kunne stille diagnosen. 
En efter min mening bedre dansk betegnelse er kronisk udmattelses-syndrom, idet der virkelig er tale om total udmattelse, der slet ikke kan sammenlignes med den træthed normale mennesker kan føle efter en større arbejds-indsats, ikke mindst pga. varigheden.

Symptom-komplekset antyder logisk der er må være for få energi-reserver at trække på (lave depoter, defekt mobilisering), samt at det tager meget længere tid end normalt - definitorisk over 24 timer og måske helt op til 2-3 dage, mod få timer ved normal træthed - at bygge sine energi-depoter op igen efter forbrug. 
Årsagen til syndromet bør derfor først og fremmest søges i mulige forstyrrelser i de biokemisk / metaboliske processer der ligger til grund for energi-dannelsen og -mobiliseringen, men desværre tilbyder det offentlige danske 'sundheds-system' ikke en tilstrækkelig tilbundsgående udredning af netop disse forhold, idet kun et fåtal af de nødvendige analyser til en grundig belysning af dette kan laves her i Danmark. Diverse metaboliske analyser kan laves for eks. hos Great Smokies Diagnostic Laboratory, MetaMetrix Diagnostic Laboratory – begge i USA - for patienten s egen regning.
Patienterne er derfor ofte henvist til at søge hjælp udenfor det offentlige system, hos ernæringsterapeuter eller læger med særlig interesse for dette område og   

Defekt energidannelse rammer som regel alle organsystemet mere eller mindre og naturligvis mest der hvor behovet for energi og hurtig omsætningen er størst: hjernen, mave-tarm-kanalen og leveren, musklerne (hjertet), samt IMMUNSYSTEMET.

Patienter hvis immunsystem ikke magter at få kontrol over kroniske infektioner som borreliose, har efter vores erfaring næsten altid andre medvirkende faktorer, som det er helt nødvendigt at belyse og gøre noget ved, hvis man skal gøre sig håb om at kunne opnå varig bedring / kontrol over sygdommen.

Vi er desværre nødt til at kigge på biokemiske processer for at kunne forstå nogen vigtige sammenhænge mellem kost og udvikling af sygdom og  dermed få en ide til hvad der kan gå galt og hvordan der evt. kan rettes op på ubalancer via et ændret tilbud af næringsmidler. 
Biokemiske / biologiske samspil er meget mere komplekse end den nedennævnte fremstilling måske antyder, men en forenkling er nødvendig, hvis folk uden biokemisk baggrund skal kunne forstå bare lidt af det. 

Eftersom det er lovgivet at producenten skal angive både det totale energi-indhold, samt den procentvise fordeling af energikilderne i enhver fødevare, er formentlig velkendt at vi får al vores energi fra 3 typer næringsstoffer med en anbefalet fordeling i kosten angivet i []: 

1. Fedtstoffer (Fats) [~ 10%]

2. Kulhydrater (Carbohydrates) [~60%]

3. Proteiner (proteins) [~ 30%]

Nogen gange kan systemet udnytte stofferne direkte, som de forefindes og optages fra i kosten - eks. glucose er et simpelt kulhydrat, som direkte kan optages fra tarmen og anvendes af alle celler som energikilde uden nogen form for ombygning - men meget ofte er 'grundstofferne' bygget sammen i meget komplekse stoffer, der først skal spaltes eller ombygges via ENZYMER, før de kan udnyttes i vores stofskifte.
Mange enzymer kræver, for at kunne fungere ordentligt, tilstedeværelsen af særlige faktorer - kaldet co-faktorer - f.eks. vitaminer og mineraler.
Et fra naturens hånd defekt enzym (medfødt (genetisk) stofskifte fejl = inborn error of metabolism) eller mangel på nødvendige co-faktorer, kan begge føre til defekt enzymfunktion. 
Nært beslægtede mineraler (se det periodiske system) ligner hinanden og kan i tilfælde af ubalancer tage hinandens plads i enzymerne, så disse ikke fungerer ordentligt.   

At have nok energi på cellulært niveau forudsætter:
1. at fordøjelsen fungerer, dvs. at stofferne  

kunne forstå hvad der det er der kan gå galt og hvordan det kan gøres bedre, er vi nødt til at kigge på lidt biokemi.
[Kilde til figur: Laboratory Evaluations in Molecular Medicine. Nutrients, Toxicants, and Cell Regulators (1. Edition. 2001). Bralley JA, Lord RS. ISBN 0-9673949-1-0, page 178]

 i en forenklet figur, som giver mulighed for at forstå de energi-dannelses-processer der foregår i cellerne:
Kilder: Citric Acid Cycle, Respiration, Oxidative Phosphorylation: http://www.chem.wsu.edu/Chem102/102-CitrAcCycOxPhos.html, hvorfra dette instruktive billede er lånt:

og en anden rigtig god oversigt over energi-omsætningskæderne kan findes her - Metabolic Pathways of Biochemistry:
http://www.gwu.edu/~mpb/index.html

Carbohydrates - kulhydrater ( sukkerstof og stivelse), som vi skal have cirka 60% af energien fra. Eftersom kulhydrater udgør så stor en procentdel af vor energikilde, giver det sig selv at der bliver store problemer, hvis der er problemer med at omsætte glukose i organismen. Der er flere mekanismer, hvor jeg blot vil nævne nogen vi er blevet opmærksom på.

Alle enzym-processerne i omsætningen af sukkerstof (glycolyse) kan ses her:
http://www.gwu.edu/~mpb/glycolysis.htm og som det kan ses indgår Mg++ (Magnesium) som co-enzym for ikke mindre end 5 enzymer, nemlig: Hexokinase, Phosphofructokinase, Phosphoglycerate kinase, Enolase, Pyruvate kinase.

Tænk dig nu lige til effekten af magnesium-mangel.
Magnesium-status kan desværre ikke direkte måles på i f.eks. blod/serum, da det jo er den intracellulære koncentration der er altafgørende, men man kan regne sig til, at der må være blokeringer i de magnesium-afhængige enzymer, hvis der sker ophobning af stoffer der ligger før enzymet og mangel på stoffer der ligger efter ... (og sådanne metaboliske analyser kan sagtens foretages, men de koster en del penge og er kun delvis mulige at få lavet gennem de danske laboratorier - desuden kræver vurderingen af resultaterne stor viden om biokemi, som mange læger nok har glemt i tidens løb ??)

Kulhydrat (glucose, glucogen, 'sukker') forbrændingskæden går til pyruvat, som normalt skal omdannes til AcetylSCoA, som direkte kan indgå i Krebs cyklus (citronsyre cyklus), men ved anaerobt stofskifte (dårlig blodforsyning / manglende ilt) omdannes puruvat istedet til laktat = mælkesyre, hvilket kan forklare den hurtigt optrædende fornemmelse af 'syre i musklerne man kan opleve ved ganske ringe fysisk aktivitet.

Mere om anaerob forbrænding på norsk: http://www.maratonservice.net/trening/mol_6.htm eller på engelsk http://ntri.tamuk.edu/cell/mitochondrion/acecoa.html

TNF (tumor necrosis factor) er et signalstof, hvormed immunsystemet giver en celle ordre til at dø og aflevere sine byggestene til genbrug (apoptose, programmeret celledød). Eftersom den eneste måde vi kan komme de kroniske intracellulære infektioner til livs på jo er ved at slå den inficerede celle ihjel, er det ikke overraskende at netop TNF spiller en meget stor rolle for bekæmpelse af infektioner. TNF er således forhøjet under den inflammatoriske reaktion (Jarisch-Herxheimer reaktion). TNF er særdeles aktivt og skal uskadeliggøres for ikke at medføre skade også på raske celler. Efter nedkæmpelse af infektionen vil TNF hurtigt normaliseres, men de kronisk persisterende intracellulære infektioner har desværre fundet en smart måde at beskytte den celle de indtager mod virkningen af TNF, nemlig ved at aktivere NF-kB (nucleus factor kappa B), herved kan immunsystemet ikke komme til at slå den inficerede celle ihjel, før den er klar til det og tillader det, dvs. når parasitterne er modne. Parasitterne overtager således styringen.
TNF blokerer insulin-receptoren, hvilket kan bevirke at der ikke kan komme glucose nok ind i cellen, og der kan ikke bygges glykogen-depot. Kroniske infektioner kan således inducere type2-diabetes. Den kronisk persisterende infektion med tilhørende biotoxiner (cytokiner?) fører til vedvarende stimulation af TNF både i fedtceller og immunceller, og denne uhensigtsmæssige konstante TNF-reaktion (og dermed Jarisch-Herxheimer-reaktionen !) kan på genniveau blokeres af PPAR-gamma aktivatorer (glitazoner), som også anvendes i behandling af type-2 diabetes.
Overskud af glucose vil - når TNF blokerer insulinreceptoren og dermed transporten af glukose ind i cellen - blive omdannet til fedtsyrer og oplagres i fedt-depoterne, herved kan den ofte pludseligt opståede fedme, der kan opstå i tilslutning til erhvervelse af kronisk persisterende aktiv infektion - især hos de i forvejen genetisk disponerede individer - forklares. Disse bør undgås sukker- og stivelses-"raketter", som også kan føre til hypoglykæmi-symptomer ("for lavt blodsukker") pga. hastig stigning i insulin ....

Fats - fedtstoffer, som vi max. bør have cirka 10% af energien fra.

Der er som det kan ses, forskellige omsætningskæder til at tage sig af nedbrydningen af forskellige fedtsyrer (lige/ulige nummer henh. mættede/umættede fedtsyrer, men se specielt under Beta-Oxidation of Fatty Acids (odd chain):
http://www.gwu.edu/~mpb/betaox-odd.htm, hvor B12 coenzym indgår i funktionen af et enzym der hedder Methylmalonyl-CoA Mutase, som omdanner (R)-L-Methylmalonyl-CoA til Succinyl-CoA.

Det tager faktisk ret lang tids fysisk aktivitet at få gang i fedtsyre-omsætningen (min. 30-60 minutters sej træning !), fedtlageret er således ikke nogen HURTIG energikilde, lige med undtagelse af brunt fedt, som vi mennesker ikke har ret meget af. Syge mennesker med meget begrænset fysisk kapacitet vil ikke kunne holde til det før de er kommet ret langt i deres helings-proces.

Proteins - proteiner, æggehvidestoffer, som vi bør have cirka 30% af energien fra.

Proteiner (og peptider) er opbygget af aminosyrer, som efter enzymatisk spaltning kan anvendes direkte i citron-syre-cyklus eller omdannes til AcetylScoA.
Når man ikke kan udnytte glukose/glykogen som energi-kilde og man ikke har kræfter til at arbejde længe nok til at begynde at forbrænde sine fedt-syrer fra lageret, så er der KUN denne hurtige energikilde til rådighed, dvs. man begynder hurtigt at nedbryde sine muskler, hvis ikke man får et pænt 'overskud' af proteiner i kosten. Det kan forklare vægttab hos kronisk syge og sultende (wasting syndrome). Organismen vil gøre alt for at kompensere og genopbygge muskelmassen, derfor tager man ret hurtigt på igen, hvis man har været på sulte-kur (yo-yo vægt).

Aminosyrer og AcetylScoenzymA er dermed de vigtigste grund-substrater for citronsyre-cyklus (citric acid cycle, Krebs' cyklus): http://www.gwu.edu/~mpb/citric.htm, hvori selv energidannelsen - ATP dannelsen foregår - se den firkantede box til højre, hvad der kommer ud af et enkelt AcetylScoenzymA-molekyle.

Sidste trin i energidannelsen, den oxidative phosphorylering beskrives indgående her: http://www.gwu.edu/~mpb/oxidativephos.htm
- den foregår i mitochondrie-membranen og her indgår Co-Q og cytochrome C, Fe (iron, jern) i omsætningen.
Kosten indeholder meget lidt Q10, samtidig med at leverens produktion af stoffet falder med alderen.
Specielt kvinder mangler ofte jern, idet de mister meget af det ved menstruation, graviditet, fødsler og amning.

Mangeltilstande og andre erhvervede defekter i energisyntesen vil naturligvis ramme alle celler - inkl. nerveceller og immunceller
- og dermed nedsættes forsvaret mod kroniske infektioner, dvs. dårligt immunforsvar giver mulighed for at tidligere latente (skjulte) infektions-sygdomme kan blusse op og florere ..
Kroniske infektioner vil selv, pga. deres konstante nedbrydende effekt via biotoxiner (cytokiner?) og konkurrence med os om vore mikronæringsstoffer, stille øgede krav til energi-produktionen og næringsstof-indtagelse ..
- dvs. infektioner vil (komme til) at spille en rolle i enhver tilstand af kronisk sygdom næsten uanset hvordan man end vender og drejer det, enten som direkte udløsende faktor eller som medspiller.
Derfor - skal man gøre sig håb om at ens immunsystem nogensinde skal kunne få overtaget over mikroberne igen - er det umådeligt vigtigt hele tiden at sørge for at genoprette og forebygge udvikling af nærings-mangeltilstande.

HUSK at det bedste grundlag for et velfungerende (immun-) system er nu engang god sund alsidig og frisktillavet kost!
- men desværre - kronisk, langvarigt og svært syge ORKER jo meget sjældent selv at fare byen rundt for at handle ind og udvælge deres fødevarer med omtanke.
Kronisk syge har sjældent kræfter til at tilberede maden fra grunden, men er ofte nødt til at vælge de hurtige, lette løsninger, som f.eks. en pose blandede grøntsager fra supermarkedets fryser, grøntsager der er forkogt, frosset og opbevaret i frysere i måneder - naturligvis med et vist vitamintab til følge, så de kan færdigtilberedes på kun 5-10 minutter - eller griber til at købe færdigmad som pizza, burger o.lign. 'mad' af varierende kvalitet - derfor er der stor risiko for at travle, stressede mennesker og ikke mindst kronisk syge efterhånden som tiden går kan komme i alvorligt underskud med vitaminer, mineraler, antioxidanter m.v. 

De vigtigste råd jeg kan give ALLE er:

UNDGÅ GIFT OG LEV SÅ SUNDT SOM MULIGT

Undgå alt hvad der kan tænkes at hæmme immunsystemet, f.eks. kendte gifte som tobak, alkohol, kaffe, pesticider og andre sprøjtemidler osv. (andre tilsætnings-stoffer?).

Undgå stress, der stiller øgede krav til energidannelsen.

Efter råd fra Eva Lydeking-Olsen, Burrascano m.v. foreslår jeg, udover at spise alm. alsidig varieret kost, et vitamineral-tilskud - for sikre at mindst det basale behov dækkes - også de dage man ikke lige orker at spise så meget, endsige lave sig fristtillavet mad med mange grøntsager hver dag.
Se Kosttilskud og VITAMIN

Energi er meget kostbar, når man ikke har masser af energi-reserver - så brug dig selv med stor omtanke.
Forestil dig at du er et genopladeligt batteri, der er ved at være udtjent og som er længere end normalt om at blive ladet op igen og måske ikke kan lades helt op; jo mere energi du har forbrugt, jo længere tid vil det tage dig at lade op igen, så brug kun din energi på ting som virkelig er det værd og brug maksimalt 75% af hvad du tror du kan - gem altid 25% til 'heling' og hvile / opladning :)

Positiv tænkning og at nyde livet mest muligt er vigtigt; sørg endelig for at nyde fuglesang, solen, de skønne blomster og andet i livet du holder af og husk at humor og latter nok også gavner immunsystemet og i hvert fald ikke skader og hvis man evner det, så er livet i hvert fald meget sjovere - men alt det ved du allerede alt om. Læs Marie's PEPpiller.htm - de er uden bivrikninger og må nydes i ubegrænset mængde :o) 

God gennemblødning af alle væv er vigtig for iltforsyning og fjernelse af affaldsprodukter fra vævene, samt for at bringe medikamenter derhen hvor de skal virke.
Nogle bakterier (f.eks. borrelia) har ikke brug for ilt i deres stofskifte og trives fortrinligt i væv, hvor der er intet eller meget lidt ilt tilstede (de er anaerobe eller mikroaerofile). Borrelia er mikroaerophil og den holder blandt andet til i blod- og iltfattige områder som sener og bindevæv og god blodcirkulation er helt nødvendig for at kunne bringe antibiotika ud i alle de væv, hvor borrelia ynder at gemme sig.  Af samme grund må tobaksrygning helt undgås, hvis man skal gøre sig håb om helbredelse, idet det dels optager en del af de røde blodcellers iltbindings-kapacitet og dels får blodkarrene til at trække sig sammen og dels belaster kroppen med gifte og affaldsstoffer, som kroppen skal bruge energi på at afgifte og uskadeliggøre- ressourcer og energi, som jo er bedre brugt på heling og andre stofskifteoprocesser .

Forkrampede muskler er dårligt gennemblødte, hvilket medfører anaerobt stofskifte og dermed ophobning af mælkesyre i musklerne, som giver smerter - hvilket igen vedligeholder og udløser reflektoriske spændinger.

Mindst én gang i timen bør du tage 5-10 dybe vejrtrækninger for at ilte blodet godt igennem og derved mindske risikoen for anaerobt stofskifte.
Mindst morgen og aften, gerne oftere, bør du bevæge alle led og muskler let igennem og afspænde, for at bedre blodgennemstrømningen i alle væv, bringe ilt ud i alle afkroge og fjerne ophobede affaldsstoffer. Det kan ALLE, også de mest syge og trætte klare - og det lindrer !!
Når du får lidt flere kræfter er det godt at gå igang med et MILDT genoptrænings-program, f.eks. korte spadsereture, svømning og ganske let styrke-træning, specielt af den som regel svage bugside, men man må endelig ikke gå for hurtigt frem, idet overbelastning hurtigt vil føre til smerter, sammentrækning og dermed stor risiko for tilbagefald !

Hjælp til løsning af og forebyggelse af genopståen af de reflektoriske muskelspændinger, der starter de onde cirkler med anaerobt stofskifte, kan ikke alene være gavnlig, men for nogle nødvendig, fordi der er visse spændinger f.eks. i bryst-delen af ryggen, som man dårligt selv kan løsne ... gode terapi-former er senetensstimulation, craniosacral-terapi eller lign. blide massage-former.

Disse behandlinger hjælper til at spænde af og dermed bedre blodgennemstrømningen og hjælper til at fjerne de affaldsstoffer, der giver smerter og dermed  hjælper  massage til at bryde den reflektoriske muskelsammentrækning af hele rygsøjlen, der er så karakteristisk for mange (duknakkethed) og som er med til at vedligeholde en dårlig vævsgennemblødning i musklerne i nakken og dermed ændret stofskifte også i alle de nerver der løber ud igennem nerveportene - medførende irritations-symptomer (smerter, føleforstyrrelser). 

Nogle føler også god gavn af varme bade og sauna, mens andre får det værre at varme.

Hver må finde sin bedste måde at hjælpe sig selv på, men alle bør gøre noget ! ..... Totalt manglende aktivitet betyder nemlig manglende stimulation af nerver, muskler og knogler og fører uvægerligt til atrofi, dvs. skrumpning af muskler, led m.v.

HUSK også at komme ud og nyde solen, når den er der (undtagen folk på doxycyclin).
D-vitamin fra kosten kræver nemlig sollys for at kunne omdannes til det aktive vitamin, og mangler man D-vitamin får man svage knogler (osteomalaci hos voksne, rachitis hos børn).
OBS: Langvarig cholestyramin-behandling m.v., se http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitamind.htm

Marie Kroun
Rev. Apr. 2002.