Betydningen af LANGSOM MIKROBIEL VÆKST 
- for antibiotika behandlings varighed

Generations tidens betydning og overvejelser om varighed af behandling med antibiotika for udvalgte eksempel bakterier:

Ønsker vi at behandle en given infektion med antibiotika igennem f.eks. 10 generationer, forudsat bakterierne vokser hele tiden, så skal vi til sammenligning behandle de forskellige bakterier i:

Sagt på en anden måde, at hvis vi skulle behandle Borreliose i lige så mange generationer, som vi normalt behandler en halsbetændelse (10 dage), hvor forskellen i væksthastighed er x 24-48 (5 timer mod 120-240 timer), så skulle vi altså behandle borreliosen i 240-480 dage lig med i 1– 1 ¼ ÅRS tid! 

Behandler vi så halsbetændelse alt for længe, eller behandler vi Borreliose alt for kort ?
– tja, jeg har på trods af at streptokokken rammes i 480 generations cycli med 10 dages penicillin, oplevet adskillige pt. med dyrkningsverificerede tilbagefald af streptokok-halsbetændelse, hvor bakterierne vel om mærke IKKE VAR RESISTENTE mod givet antibiotikum! - ergo er 10 dage ikke altid nok til at behandle en halsbetændelse tilstrækkeligt!
 … derfor må en behandlingstid for Borrelia på kun 10 dage, sådan som det anbefales i Danmark være alt for kort; man risikere måske rent faktisk ikke at ramme én eneste HEL borrelia livscyklus med kun 10 dages antibiotika kur. 

Det er formentlig en vigtig forklaring på at der er publiceret MANGE - antigen test verificerede - tilbagefald / videreudvikling til neuroborreliose i litteraturen trods 10-14  dages behandling med penicillin for erythema migrans: http://lymerick.net/persistent-borreliosis.htm

Skulle vi behandle Borreliose et tilsvarende antal generationer, som vi normalt vil behandle Tuberkulose - i 6 måneder, hvor vi ved at bakterierne sommetider stadig kan påvises og/eller at tuberkulosen senere kan blusse op igen!
- hvor forskellen i vækst hastighed er 0.8-2 x (150 timer mod 120-240 timer) så skulle vi behandle Borreliosen mellem 4½ til 12 måneder!

Hvilken logik / videnskabelig argumentation anvender de læger, der har valgt AT ANBEFALE AT BEHANDLE BORRELIA infektion i KUN 10 dage mon?

• cellevægsdannelse (penicilliner, ceftriaxon m.fl.)
• proteindannelse (tetracycliner og makrolider),
• DNA / RNA syntese ~ arveanlæg (metronidazol, fluoreoquinoloner).

Gruntar har vist at Borrelia kan tilbagedannes fra cyster til spirokæter også in vivo, ved at injicere cyster af Borrelia garinii i forsøgsdyr, hvori der senere ved obduktion kunne påvises spirokæter i væv fra dyrene!

Alban har vist at transformation til "cyster" sker efterhånden som næringen i mediet gradvist bliver forbrugt.

Flere har vist at samme transformation sker når man behandler pt. med antibiotika

Murgia har vist at samme transformation sker under påvirkning af andre miljø faktorer, som ekstrem pH, høj temperatur, tilstedeværelse af brintoverilte (H2O2), som åbenbart er ugunstige miljø forhold der modvirker spirokæternes vækst.

Aberer fandt at spirokæter i huden blev færre og antallet af ’granula’ blev større i takt med at patienten begyndte at danne antistoffer mod spirokæte formen.

Flere har vist at tilbageføres Borrelia til et ideelt vækstmedie igen, så begynder de igen på ovennævnte vækstmønster.

Se også denne billedkavalkade og citater fra 100 års studier af spirokæter og deres alternative livsformer (32 sider PDF)

Brorson viste at fase 1 i væksten for Borrelia burgdorferi varer cirka 8-10 dage for unge ’cyster’ (dage til få uger gamle), mens den tager 3-4 uger for gamle cyster der har haft skruet helt ned for stofskiftet i længere tid (flere uger – mange måneder – år), de to mønstre passer perfekt med det for borreliosen observerede karakteristiske kliniske tilbagefalds mønster.
http://kroun.ulmarweb.dk/prelim-dagbog.htm - http://lymerick.net/Leicester2007/diary.ppt

Den hurtige KLINISKE uge cyklus var velkendt allerede fra gammel tid ved relapsing fever borreliose, hvor immunreaktion = feber, almen sygdomsfornemmelse OG spirokæter fandtes kun at være synlige i blodet cirka 1 dag per uge cyklus, men det blev også vist, i 1914, at blodet stadig var smitsomt, også udenfor de dage hvor der var feber og synlige spirokæter i blodet – se min præsentation i York, UK 2003 for en gennemgang af nogle af de gamle referencer referencer og mine egne studier i pilot-projekt!

Burrascano var den første læge, der (jeg så beskrivelsen første gang ca. 1994?) i sine guidelines vedr. diagnostik og behandling af Lyme disease – se okt. 2008 udgaven via ILADS website – beskrev, at månedscyklus typisk indtrådte efter 1-3 måneders antibiotisk behandling og at den månedlige tilbagefalds cyklus kunne fortsætte meget, meget længe ja ligefrem i årevis, især hos de før behandling langvarigt syge, som har haft tid til at danne mange hvileformer i vævene) - samt at der er meget stor risiko for at pt. ville opleve et stort tilbagefald, hvis man stopper antibiotika behandlingen så længe der stadig var en mærkbar månedscyklus! 

I mit prospektive, langtids-opfølgnings projekt kan mange patienter – hvis AKTIVE borrelia infektion er blevet verificeret ved mikroskopi af blod med specifik immunfarvning for Borrelia burgdorferi – som regel demonstrere såvel uge- som månedscyklus; uge cyklus ses før behandling og i starten (de første 1-3 måneder) af et antibiotika behandlingsforløb, samt under tilbagefald, hvor der ubehandlet typisk sås gradvis stigning i patientens basis symptomscore over en 2-3 måneder med uge cyklus, indtil symptomscoren nåede niveauet FØR behandling!
Dagbøgerne bekræfter også den af Burrascano beskrevne måneds cyklus under pågående langtids antibiotisk behandling og puls antibiotisk behandling, se foreløbige erfaringer med symptomdagbog for nogle cases med eksempler på dagbogskurver.