Kapitel 7 - Selvbestemmelse over biologisk materialeLægeforeningens etiske regler
§ 29. En patient kan beslutte, at biologisk materiale, som patienten afgiver eller har afgivet i forbindelse med behandling, kun må anvendes til behandling af den pågældende og til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. ...Kapitel 66 - Sundhedsstyrelsen
§ 33. En patient kan kræve, at biologisk materiale, som patienten har afgivet i forbindelse med behandling, skal destrueres.
§ 215. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet. Dette gælder dog ikke virksomhed, der udføres af autoriserede psykologer. Endvidere fører Sundhedsstyrelsen tilsyn med ledere af plejehjem og lign., hvortil der ikke er knyttet en fast læge.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan iværksætte skærpet tilsyn med den i stk. 1 nævnte personkreds, såfremt styrelsen har begrundet formodning om, at den pågældende sundhedspersons virksomhedsudøvelse vil udgøre en forringet sikkerhed for patienter. Sundhedsstyrelsens beslutning om skærpet tilsyn kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan som led i tilsynet efter stk. 1 og 2 afkræve personer inden for sundhedsvæsenet de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre tilsynet.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen eller personer, der af Sundhedsstyrelsen er bemyndiget til at udøve tilsynet, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til sygehuse, plejehjem og lign.
Stk. 5. Sundhedsstyrelsen kan efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse pålægge personer inden for sundhedsvæsenet at foretage anmeldelser og indberetninger vedrørende deres faglige virksomhed.
§ 2. Omhu og samvittighedsfuldhedDe Internationale regler for lægeetik.§ 4. Information og samtykkeEn læge er i sin gerning forpligtet til at medvirke til at forebygge sygdomme og fremme sundhed. En læge skal endvidere støtte den syge såvel som den raske i omsorgen for eget helbred.
En læge skal udøve sin gerning omhyggeligt og samvittighedsfuldt og efter evne lindre smerte* og hjælpe den syge med at genvinde sit helbred.
En læge skal i udøvelsen af sin gerning under alle forhold respektere sine patienters værdighed og personlige integritet.
* der er generel konsensus om at fortrinsvis egen læge bør styre behandling af kroniske smerter!
En patient har ret til fuld information om diagnose, prognose og behandlingsmuligheder m.v. samt ret til på grundlag af denne information at afgøre, om han eller hun vil acceptere eller frabede sig en given behandling.
Der burde selvfølgelig stå TILBUDT behandling istedet for GIVEN behandling, for når først behandlingen er givet kan pt. ikke frabede sig den!
Lægen skal altid indleve sig bedst muligt i patientens samlede psykiske, sociale og somatiske situation og nøje overveje, i hvilken ånd informationen skal gives.
Lægen bør således aldrig påtvinge en patient information, som denne åbenlyst ikke ønsker.
§ 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt
§ 9. Pligt til publicering af forskningsresultaterDet er en patients ret, at oplysninger om helbredsmæssige og andre personlige forhold, som er afgivet til en læge, ikke uden patientens samtykke videregives til andre, som ikke er fagligt impliceret i undersøgelse og behandling af patienten.
Stk. 2. En læge har pligt til nøje at respektere denne ret og overholde sin tavshedspligt, også efter patientens død, med mindre patienten har givet sit samtykke til videregivelse af oplysningerne.
I tilfælde, hvor lovgivningen forpligter en læge til at udtale sig til en offentlig myndighed om en patients helbredsmæssige eller personlige forhold, skal videregivelsen begrænses til kun at omfatte oplysninger, der er absolut nødvendige for sagsbehandlingen.
Herudover kan en læge kun videregive helbredsmæssige og personlige oplysninger om patienter i tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til patientens tarv, for at redde andres liv eller for at tilbagevise åbenbart usande påstande.
En læge bør fremlægge ethvert forskningsresultat eller konklusion, som er af væsentlig betydning for diagnostik, behandling og forebyggelse. Fremlæggelsen bør almindeligvis ske i passende form for et lægefagligt forum, inden det meddeles til offentligheden!
§ 10. Lægelig uafhængighed, habilitet mv.
En læge bør i sin lægelige virksomhed sikre sig uafhængighed af uvedkommende interesser og bindinger, der vil kunne påvirke lægens bedømmelser og handlinger. Lægen bør herunder sikre, at uafhængigheden er synlig og fremstår som troværdig. Endvidere bør lægen drage omsorg for, at der er størst mulig åbenhed om de bedømmelser og handlinger, lægen foretager§ 15. Ret/pligt til deltagelse i den sundhedspolitiske debatStk. 2. En læge, der som medlem af råd, udvalg, nævn o.lign. skal afgive uvildige saglige skøn, vurderinger og bedømmelser, skal arbejde for at sikre uvildigheden og sagligheden, således at lægens virksomhed er og fremstår som troværdig.
Læger / Institutter - der har været impliceret i forskning / udvikling af en test, f.eks. den danske serologiske test for Borrelia - bør derfor åbent og ærligt deklarere om der ejes patent på metoden og/eller om man har en indkomst stammende fra salg af testen, der kan skabe tvivl om vedkommendes (over) positive udsagn om egen metode er troværdige - specielt da set i lyset af at flere publikationer fra andre nordiske nabolande, har sat alvorlige spørgsmål ved pålideligheden af den danske serologiske test, der missede 6 ud af 12 (50%) af dyrkningsverificerede sene borreliose-tilfælde!
Ad stk 2. Sagkyndige er desværre ikke altid uvildige / troværdige; i #18's patientklagesag, havde den sagkyndige infektionsmediciner rent faktisk samarbejdet tæt fagligt / videnskabeligt med den anklagede infektionsmedicinske læge i flere år, inkl. imens #18s sag var under behandling i Patientklagenævnet, idet der er blevet udgivet flere publikationer med begges navne på som forfattere (PubMed) før og efter; til trods for at patienten opdagede og påpegede at den sagkyndige infektionsmediciner lavede videnskab sammen med den anklagede infektionsmediciner og direkte påpegede inhabilitets problemet overfor Patientklagenævnet, så fandt Patientklagenævnet ikke en anden uvildig infektionsmediciner til at afgive erklæring i sagen! - den såkaldte sagkyndige havde iøvrigt ikke udgivet nogen artikler om Borrelia eller om Babesia, og virkede ikke tilstrækkelig sagkyndig udi de flåtbårne infektioner ud fra det hun skrev!
Det er mildest talt utrygt og utroværdigt for patienter, at Patientklagenævnet tillader så tætte samarbejdspartnere at være bedømmere af hinandens akter i Patientklagesager!
En læge, der bliver opmærksom på forhold, som lægen opfatter som sundhedsfagligt uforsvarlige, bør tilkendegive sin mening herom ved deltagelse i den offentlige debat.
I betragtning af den efterhånden omfattende foreliggende og tiltagende mængde dokumentation for hvor ofte den serologiske test kan fejle og vise negativ i dyrknings- og med andre antigen metoder verificerede borreliose tilfælde - finder jeg det er sundhedsfagligt uforsvarligt overfor de kronisk syge borreliose patienter, at bruge negativ serologisk reaktion for borrelia til med 100% sikkerhed af afdiagnosticere borrelia infektion, sådan som det gøres igen og igen landet over af utallige danske læger, der ikke har fået læst selvstændigt på lektien, og derfor er nødsaget til at stole 100% på SSIs oplysning på hjemmesiden, der påstår at 100% skal blive positiv senest efter 8-12 uger! - hvor det har vist sig at den faktisk missede 6 ud af 12 (50% dyrkningsverificerede sene borrelia tilfælde! Man kan lige så godt kaste mønt ... det koster ikke noget, og ville være meget billigere for samfundet!
DETTE HER PROBLEM med at man bruger en meget usikker serologisk test til at afdiagnosticere borreliose - HAR JEG GJORT OFFENTLIGT OPMÆRKSOM PÅ I OVER 10 ÅR NU, første gang var ved staff-meeting foredrag på Kolding sygehus i 1996! - idet en dreng var vedvarende seronegativ i BLOD, hvilket i flere omgange blev brugt til at udelukke borreliose (gentagne blodanalyser) og forsinkede den i dette tilfælde diagnostiske lumbalpunktur, der nemlig viste tårnhøjt borrelia-antistof i spinalvæsken, mens den samtidige udtagne blodprøve viste NUL (analyse foretaget på Borrelia lab. Kbh.)!
En tilsvarende sag er netop publiceret i EPI-NYT 47/2007, det nævnes ikke heri og pt. udviklede positiv SERUM antistof efter 8 uger sådan som alle neuroborreliose pt. skal iht. SSI's forklaring til den danske Borrelia serologiske test!?
(20071208:
Antistoffer i serum:
Kun ca. halvdelen af patienter med ubehandlet erythema migrans (1. stadium) har antistoffer når de opsøger en læge. En del af disse patienter forbliver seronegative. Ca. 70% af patienterne med ubehandlet neuroborreliose (2. stadium) er seropositive efter 2 ugers sygdomsvarighed. 100% er seropositive efter 8 uger. IgG resultatet er altid positivt ved 2. og 3. stadie manifestationer med sygdomsvarighed >3 måneder. Ved acrodermatitis chronica atrophicans findes sædvanligvis meget høje IgG antistoffer og ingen IgM antistoffer. Testen for serum antistoffer er for IgG og IgM indstillet således, at henholdsvis 95% og 98% af raske kontrolpersoner giver et negativt resultat.
Et lignende test resultat lagde jeg på overhead'en ved borrelia mødet i København i 2000, da Klaus Hansen netop havde sagt det sædvanlige dogme, om at alle neuroborreliose patienter bliver seropositive seneste efter 8 uger.
Der var nemlig i indbydelsen var lagt op til at man kunne diskutere cases - og da denne dreng aldrig udviklede positive antistoffer i SERUM, kun i spinalvæsken, håbede jeg naturligvis på en højt kvalificeret forklaring på hvordan faktiske målinger fra det virkelige liv gjort af SSI Kbh. kunne have modbevist det eksperten lige havde sagt / som SSI selv skriver om Borrelia testen i SERUM.
.... istedet for at tage fundet fra virkeligheden til efterretning som FAKTA og evt. bede mig om supplerende oplysninger om patienten for at kunne gå hjem og tjekke og forklare publikum (ca. 130 deltagere) hvordan det her kunne ske, så blev eksperten meget vred og sammenlignede arrigt mig - en kollega med et relevant, omend kritisk spørgsmål til eksperten - med pøbelen der stod og hujede udenfor bygningen hvor Allen Steere i 1999 holdt sin astute clinician lecture (Steeres foredrag findes på Internet video, det bør høres!); uforståelig overreaktion viste ekspertens manglende evne til at tage imod velbegrundet kritik ...
En læge skal være fuldstændig loyal over for sine patienter og skal stille alle de ressourcer til rådighed for dem, som videnskaben kan tilbyde. I tilfælde af, at en undersøgelse eller behandling falder uden for lægens kompetence, bør denne henvise til en anden læge, der har de fornødne forudsætninger.Lægeløftet - som jeg, ligesom alle andre danske læger har aflagt efter medicinsk embedseksamen - lyder:
Her fejler alle de kolleger der NÆGTER - de kronisk syge pt., der selv mistænker borrelia som mulig årsag og ønsker det AFKLARET med antigen test! - at foretage dyrkning, mikroskopi med immunfarvning, PCR, flowcytometri etc. - mere eller mindre nye diagnostiske metoder, som videnskaben i dag kan tilbyde af udredning for Borrelia burgdorferi i hvert fald udenlands!
EFTER MIN MENING handler de kolleger sundhedsfagligt uforsvarligt overfor de kronisk syge patienter, som de lader i stikken ved at nægte dem udredning og behandlingsforsøg! - og den mening tilkendegiver jeg derfor - jf. §15 ovenfor - klart på mine offentlige hjemmesider = ved deltagelse i den offentlige debat!
Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.Lægeforeningens kollegiale regler - § 2. Interkollegial kritik
Jeg mener at læger der undlader at holde sig ajour og/eller som ligefrem vælger at IGNORERE væsentlige publikationer - specielt de der handler om negativt udkomme af serologisk test, på patienter med på anden og mere sikker måde verificeret borrelia diagnose, hvor positiv dyrkning naturligvis regnes for "guldstandarden" - simpelthen svigter deres lægeløfte, ved at vise, at de ikke har sørget for løbende at opdatere deres viden, de er ikke omhyggelige nok, de gavner ikke de syge og dermed heller ikke samfundet!
Finder en læge, at en kollega må antages at drive uforsvarlig lægegerning, bør henvendelse herom - sædvanligvis efter forudgående kontakt med vedkommende læge - rettes til sundhedsmyndighederne (embedslæge eller Sundhedsstyrelsen). Er et medlem i tvivl om, hvorvidt en mistanke om uforsvarlig lægegerning er tilstrækkelig til at begrunde en henvendelse til myndighederne, bør vejledning indhentes hos Den Almindelige Danske Lægeforening.
Stk. 2. Ved fremsættelse af faglig kritik i øvrigt af en kollega bør lægen almindeligvis forinden orientere vedkommende kollega herom.
Stk. 3. Ved fremsættelse af kritik af en kollegas lægelige virksomhed bør kritikken udformes på en sådan måde, at kritikken ikke skaber unødig utryghed eller mistillid hos patienter, pårørende eller i offentligheden. En læge bør derfor i almindelighed ikke over for patienter og disses pårørende fremkomme med nedsættende udtalelser om en kollegas faglige kvalifikationer.