Den brune hundeflåt

Rhipicephalus sanguineus

i Danmark

 

[Existence of the brown dog tick, Rhipicephalus sanguineus, in Denmark][Danish]

Willeberg P. Ugeskr Laeger 1970 Jul 2;132(27):1270-1

Efter at der tidligere kun har været observeret to en­kelttilfælde af husflåtinvasion i Danmark (1, 2), har denne ubehagelige blodmides udbredelse nu antaget et større omfang (3). Da flere hundeejere eller disses børn i den seneste tid er blevet angrebet, og da husflåten kan fungere som vektor for forskellige specifikke in­fektionssygdomme hos mennesket, skal her kort orien­teres om denne parasit.
Husflåten (the brown dog tick, the kennel tick) hø­rer oprindeligt hjemme i Afrika, men er efterhånden udbredt til det meste af verden.
Dens hovedvært er hunden, og alle tre stadier, lar­ver, nymfer og voksne suger fortrinsvis blod fra denne dyreart (Fig. 1). Det er dog ikke sjældent, at andre hus­dyr eller mennesker angribes (4).
Husflåten ligner meget den kendte skovflåt, Ixodes ricinus, men der er dog visse karakteristiske afvigelser. Foruden morfologiske forskelle (Fig. 2) kan nævnes, at husflåten er meget mere livlig end skovflåten; dette gælder også i lejligheder og huse, hvor den ofte søger op ad vægge og gardiner for at gemme sig. Skovflåten er som bekendt nærmest ubevægelig, og helt ude af stand til at klare sig i husenes »ørkenklima«. Desuden er forekomst af skovflåt i al væsentlighed begrænset til sommerhalvåret, hvorimod husflåt kan være aktiv hele året rundt.
Miderne, der under vort hjemlige klima kun kan formere sig indendørs, findes ofte i store mængder i angrebne lejligheder og huse, og da de er meget van­skelige at bekæmpe sådanne steder, må man frygte, at de vil formå at brede sig yderligere. Således er det sket f. eks. i Amerika, hvor miden første gang blev set i Texas i 1909 og nu findes over det meste af USA og i Canada.
I Europa har den i mange år været tilstede bl. a. i Middelhavsområdet, og den har nu bredt sig til Schweiz og Tyskland og er i 1969 påvist i England for første gang.
Foruden at kunne overføre flere specifikke dyrepa­togene smitstoffer kan husflåten påføre mennesket Q-­feber og de andre rickettsioser, Rocky Mountain spotted fever og fièvre boutonneuse (Marseillefeber), samt mu­ligvis flere andre (4). Ved optræden af fièvre bouton­neuse i Europa er bid af husflåt den eneste kendte smit­tevej. Endvidere kan bid af husflåt i sjældne tilfælde føre til såkaldt "tick paralysis" både hos dyr og menne­sker (5, 6).
Det skal dog nævnes, at der ikke blandt de hunde, der har været angrebet i Danmark, har været iagttaget overførsel af smitsom sygdom eller andre former for komplikationer. Således er der ikke fundet komplement­bindende antistoffer mod Rickettsia (Coxiella) burnetii (Q-feber agens) ved undersøgelse af blodprøver fra et par af de først iagttagne tilfælde hos hunde i Danmark. Forekomst af sådanne antistoffer hos hund og af ric­kettsier i miderne er ikke usædvanlig i egne med ende­misk forekommende Q-feber (7).

Litteratur:

1) Winding, O. & Haarløv, N.: Nord. Vet.-Med. 1968:20: 284-85.

2) Haarløv, N.: Nord. Vet.-Med. 1969:21:445-48.

3) Winding, O., Willeberg, P. & Haarløv, N.: Nord. Vet.­ Med. 1970:22:48-58.

4) Arthur, D. R.: Ticks and disease. Pergamon Press, Ox­ford - London - New York - Paris 1962.

5) Muller, G. H. & Kirk, R. W.: Small animal dermatology. W. B. Saunders, Philadelphia - London - Toronto 1969.

6) Schwabe, C. W.: Veterinary medicine and human health. 2. ed. Williams and Wilkins, Baltimore 1969.

7) Sabban, M. S., Hussein, N., Sadek, B. & El Dahaby, H.:  J. Egypt. publ. hlth. Ass. 1961:36:147-52.

 

HUSFLÅT - Kennelmide (Rhipicephalus Sanguineus)

Kilde: Jeg har hund. Keld Wamberg 1977.  (Ubberud skolebibliotek 63.67)

Det er efterhånden blevet almindeligt kendt, at en ny hundeparasit - der normalt lever i tropiske eller subtropiske områder  og som her i landet kaldes Husflåt eller Kennelmide, er blevet indført til Danmark med en hund fra Afrika. Uanset at denne hund blev anbragt i 6 ugers karantæne på dyrehospital, blev den, uden at det var konstateret, at den var befængt med disse mider, frigivet fra karantænen. - Det blev først måneder senere konstateret dels, at denne hund var befængt med mider, dels at hospitalet og mange af både hospitalets patienter og karantænehunde var blevet smittet, og at smitten dermed var blevet videreudbredt til både andre hospitaler, hundepensioner og private hjem.
Veterinærdirektoratet har, uanset at det på et tidligt tidspunkt var blevet bekendt med denne udvikling, ikke, indtil dagspressen tog sagen op, foretaget sig det allermindste for at oplyse, det være sig dyrlæger, dyrehospitaler, hundebadeanstalter el. lign., der kunne have medvirket til at begrænse smittens udbredelse, om denne højst generende og ubehagelige parasits eksistens i landet. - Ej heller har Direktoratet iværksat nogen form for offentligt tilsyn med og dermed isolation af de angrebne smittesteder.
Denne passivitet og mangel på handling har i høj grad medvirket til den udbredelse Husflåt rent faktisk har nået at få her i landet; dette vil formentlig medføre, at disse miders videre udbredelse blandt vore hunde ikke længere effektivt vil kunne hindres.
Om selve Husflåten kan det anføres, at det er en overordentlig produktiv mide. Hunnerne kan lægge fra 2.000-4.000 æg i døgnet og miden udvikler sig over to larvestadier, der hver for sig kræver, at larverne suger blod, helst af en hund.  Mennesker og andre dyr kan de dog undtagelsesvis også suge blod af. Miderne er 2-4 mm lange og udstyret med fire sæt ben, og de kan i årevis - uden at suge blod leve bag tapet, billeder på en væg, paneler etc. i inficerede villaer eller lejligheder. Stærk kulde tåler de ikke, hvorimod de trodser flertallet af de hidtil kendte parasitdræbende giftstoffer, hvorfor udryddelse af dem er særdeles vanskelig.
Miderne minder i udseende en del om den almindelig kendte men væsentlig lettere bekæmpelige Skovflåt, men de kan ved hjælp af benene bevæge sig langt videre omkring end tilfældet er med Skovflåt. Kløe er - selvfølgelig bortset fra direkte iagttagelser af miderne det mest iøjnefaldende symptom på deres tilstedeværelse, hvorfor en minutiøs undersøgelse af hundens pels evt. foretaget af dens dyrlæge, bør gennemføres på hunde med intensiv kløe. Finder man mider - jvfr. billederne - må behandling iværksættes efter dyrlægens henholdsvis Skadedyrslaboratoriets anvisninger. Den form hvorunder de danske karantænebestemmelser hidtil har været praktiseret, har i mange Ar været kritiseret fra mange forskellige sider, og dens endelige fallit måtte - omend nødtvungent - konstateres selv af Veterinærdirektoratet efter Husflåtens indførsel her til landet via karantænestationen. Nye karantænebestemmelser er derfor indført fra l. marts 1970. (Se side 171).


Tick species and arthropod-transmitted infections from Danish cats and dogs
Preliminary abstract - under publication. K.S. Larsen 1, S.E. Shaw 2, M.J. Kenny 2, M.J. Day 3, A.I. Lerga 2, R.J. Birtles 3 and S. Schiønning 4
1 KSL Consulting, Helsinge, Denmark, 2 The Acarus Unit, University of Bristol, UK, 3 Dept of Pathology and Microbiology, University of Bristol, UK, 4 Merial Norden, Søborg, Denmark.

There is an increasing interest in ticks and tick-transmitted pathogens affecting companion animals. Therefore in 2000 ticks were collected from 278 pet dogs and 81 cats.
Blood samples were also taken from a total of 572 dogs and 163 cats from 53 veterinary clinics distributed throughout Denmark.
The blood samples were analysed by the polymerase chain reaction for DNA sequences specific for arthropod-transmitted pathogens of the genera Bartonella and Borrelia, and for Ehrlichia phagocytophila.
For each animal information on exposure to different habitats, travel history, clinical signs of illness, and site of tick attachment was also recorded.
A total of 764 ticks were collected.
Four tick species were identified with I. ricinus dominating in both dogs (269/278 dogs and 529/600 ticks) and cats (76/81 cats and 141/164 ticks).
I. canisuga was found on 7 dogs and 2 cats while I. hexagonus was found on 1 dog and 3 cats. R. sanguineus was identified on 2 dogs, neither of which had travelled outside Denmark.
The average number of ticks found on dogs and cats was 2.02 and 1.7 respectively.
Occasional heavy infestations with I. ricinus adults and I. canisuga nymphs were encountered. Only two dual infestations were recorded; one dog had I. ricinus and I. hexagonus and another had I. ricinus  and R. sanguineus.
Bacterial DNA was detected in a number of sick and, apparently, symptomless, animals.
Borrelia burgdorferi, sensu lato, was detected in 14/572 dogs (2.4%) and 2/163 cats (1.2%).
Ehrlichia phagocytophila was detected in 4/572 dogs (0.7%) and 2/163 cats (1.2%).
Bartonella sp. was detected in 6/572 dogs (1.0%) and 5/162 cats (3.1%).




Kommentar:

Husflåten – den brune hundeflåt, Rhipicephalus sanguineus - er som anført særdeles ubehagelig, dels fordi den kan overleve indendørs i et tørt og varmt klima, eksempelvis menneskeboliger, dels de har meget en lang levetid - Discovery/Animal Planet nævnte i en artikel om flåter på Internet, kan desværre ikke genfinde siden - at de kan overleve op til mindst 10 år uden blodmåltid.

Denne flåt er udbredt verden over (også Syd Europa) mens de fleste andre flåttyper er mere område-specifikke, og den er kendt som smittebærer af en række flåtbårne mikrober som Borrelia (inkl. relapsing fever Borreliae og Borrelia burgdorferi), Rickettsia , Ehrlichia, Theileria, Babesia, Anaplasma m.fl.

 

En dansk borrelia patient fortæller f.eks. om hvordan hun i 1997 blev syg af borreliose efter håndtering af gadehunde på Rhodos i Rhodes Animal Welfare Society idet hun kort efter udviklede af erythema migrans andre tegn på sygdommen og om ’adoption’ til Danmark af nogle af disse gadehunde, der havde været stærkt befængt med utøj.

Det illustrerer risikoen for spredning / import af dels selve vektorerne, dels de sygdomme vektorerne og dyrene kan bære med sig på rejsen.

Såfremt forholdene er velegnede for vektoren og / eller der findes passende vektor i import landet og passende værtsdyr for infektionerne (inkl. mennesker), så kan de nys indførte parasitter få held til at etablere en livscyklus på det nye sted, som det er sket for hundeflåten.

 

Rejser – også til langt mere eksotiske lande end Syd Europa - er blevet billigere og dermed mere udbredt i de seneste årtier også for almindelige danskere og giver dermed øget risiko for import af nye vektorer og sygdomme, som ikke hidtil har været kendt i Danmark. Der er behov for oplysning på området så folk i almindelighed kender risikoen og kan gøre sit til at forebygge.

Hvis husdyr skal medbringes på ferie i udlandet er det alene op til ejeren at undersøge om hvilke specielle regler der gælder i rejselandene og at sikre sig at der ikke kan ske spredning af diverse vektorer og sygdomme.

Fødevaredirektoratets hjemmeside om ’Rejse med kæledyr’ oplyser, at der ikke er nogen fælles regler, udover at der som regel skal foreligge en frisk dyrlægeattest (max 10 dg.) på at dyret er rask og at det har fået de krævede vaccinationer og disse attester koster naturligvis penge, hvilket måske kan afholde nogen fra at gennemføre det, især fordi der IKKE LÆNGERE FAST KONTROL af biler ved de danske grænser og dermed en ringe risiko for at blive opdaget. Der er som bekendt en del danskere, der holder ferie i Syd Europa hvor bl.a. husflåten / hundeflåten foruden skovflåten er hyppig.